Jane Clemensen

Undervisningsportefølje for Jane Clemensen, januar 2015

Jane Clemensen er lektor og klinisk forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, CIMT og Centerchef for Syddansk Forskningscenter for Klinisk Sygepleje, SFKS.

Undervisningsporteføljen indeholder en beskrivelse af mine erfaringer med at undervise og vejlede samt mine erfaringer med at være censor og eksaminator. Desuden beskrives mit pædagogiske ståsted og andre undervisningsrelaterede aktiviteter så som planlægning af nye uddannelser.

Porteføljen er udarbejdet med udgangspunkt i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets vejledning til udarbejdelse af Undervisningsportefølje (teaching portfolio).





Uddannelse



2012                  Pædagogikum, SDU.

2003 - 2006Ph.d. Aarhus Universitet (AU). Afhandlingens titel: Pervasive Healthcare – behandling af diabetikere med fodsår i hjemmet, Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet (AU) – udført i samarbejde med Center for Pervasive Healthcare, ISIS Katrinebjerg AU.

1997Cand.cur. (AU). Specialets titel: ”Kommunikative relationer i moderne sygepleje”.

1988                  Sygeplejerske, Fyns Amts Sygeplejeskole, Odense.

1982                 Samfundssproglig studentereksamen, Mulernes Legatskole i Odense.







Vejledning

Phd.studerende igangværende:

Hovedvejleder for Kristina Garne Holm, KI, SDU: ”Tidligt hjemmeophold: Anvendelse af telemedicin for forældre til præmature børn indlagt i eget hjem” 2014-2017. Medvejledere: overlæge Gitte Zachariasen afd. H, Anne Brødsgaard, ekstern lektor, Hvidovre Hospital afd. 460.

Hovedvejleder for Pernille Ravn Jakobsen, KI, SDU: 2014-2017. Medvejledere: Pernille Hermann, overlæge afd. M, OUH, Jens Søndergaard, professor almen medicin, SDU.

Hovedvejleder for Charlotte Myhre Jensen, KI, SDU: 2014-2017. Medvejleder professor Søren Overgaard, afd. O, OUH.

Hovedvejleder for phd.studerende Anne Dahler-Larsen, KI, SDU: ”Velfærdsteknologiske løsninger i den kommunale sundhedspraksis i et empowermentperspektiv”. 2014 – 2017. Medvejledere: Finn Olesen, lektor AU, docent Dorte Malig Rasmussen, UCL.

Medvejleder for phd.studerende Jonatas Amorim, Teknisk Universitet, SDU: ”Prediction of osteoporosis”. 2014 – 2016. Hovedvejleder: Uffe Wiil Kock, medvejleder professor Jens Søndergaard, almen medicin, SDU.

Medvejleder for ph.d.-studerende Dorthe Boe Danbjørg, KI, SDU ”Telemedicin som et alternativ til barselskvinder”. 2011 - 2015. Hovedvejleder: professor Lis Wagner, medvejleder: overlæge afd. D  Bjarne Rønde.

Phd.studerende afsluttede:

Medvejleder for ph.d.-studerende, KI, SDU ”Kommunikation om kronisk ældre på en sygehusafdeling”. 2009 – 2011. Hovedvejleder professor Lis Wagner, Professor Charlotte Delmar, AU, lektor Tove Lindhardt.



Intern vejleder i forbindelse med pædagogikum, SDU:

Intern vejleder, pædagogikum for 1 adjunkt (Åse Brandt), 2014.

Intern vejleder, pædagogikum for 2 adjunkter (Lars Thryesøe og Thora Thomsen), 2012-2013.



Anden vejledning:

Medvejleder, specialestuderende stud.scient.adm (Christian Kappelgaard Hansen-Nord, Roskilde Universitetscenter ”Kan telemedicin facilitere forandringer i fagkulturer?”. 2013.





Vejleder på kandidatstudiet, Institut for Sygeplejevidenskab, AAU. 2005.



Vejleder på Master studiet i Klinisk Sygepleje, AAU. 2005.



Vejleder på diplomstudiet ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, AAU. 1996.







Pædagogisk grundholdning

Overvejelser over problemstillinger relateret til undervisning på universitetet generelt og til ansøgerens konkrete erfaring samt fremtidige undervisningsmål.

Generelt

Udover at gennemføre selve undervisningen ser jeg planlægningen som en vigtig del. I planlægningen udvælges emner, der fordeles over de gange, undervisningen er tildelt, og der udvælges litteratur. Det er således i planlægningen, at fagets struktur fastlægges. Udvælgelsen af emner og litteratur, og den rækkefølge de planlægges præsenteret, skal give et overblik og fungere som en vejledning til de studerende og dermed vise, hvordan de studerende kan gribe arbejdet med faget an.

Selve undervisningen ser jeg som en del af den studerendes arbejde med faget. I min undervisning lægger jeg vægt på, at de studerende skal være aktive, fx ved at have en dialog med de studerende og direkte inddrage dem i planlægningen og udførelse af undervisningen.

Det er ved hjælp at dialogen, at jeg som underviser kan danne mig et indtryk af, om de studerende har lært det, de skal. Ved at være aktiv forstår jeg også, at de studerende bringes til at anvende gennemgåede teori, begreber og metoder. Det kan være ved foredrag, litteratursøgning, øvelser og såkaldte summemøder, der foregår i undervisningssituationen, og som er af kort varighed.

Undervisningssituationen er også et møde mellem de studerende. Det at der er flere samlet, giver nogle muligheder for at behandle et emne på en anden måde, end hvis man sidder alene med det som studerende, eller at man som underviser forelæser over emnet

Længere forløb

Det er vigtigt for mig at de studerende får mulighed for at være selvstændige gennem planlægning, udførelse og evaluering. Det vil sige at de studerende optimalt skal inddrages i alle faser og være medbestemmende for hvilke emner/vinklinger der skal være fremherskende.

Det er således vigtigt at de primære fremlægninger udføres af de studerende selv med mig som coach/mentor. Denne form for undervisning kan være spændende, sjov, kreativ og utrolig lærende, men hårdt arbejde.



Potentielle aktiviteter:

-Forelæsninger udført af de studerende (på baggrund af litteraturstudier)

-Kreative workshops

-Laboratorieøvelser

-Leg: eksempelvis rolle- og skuespil, dilemmagames m.m.

-Mock ups

-Film

-Felt studier

-Interviews i felten



Korte og mellemlange forløb

Til kortere forløb er foredragsformen passende. Det er dog vigtigt for mig, at denne form altid ledsages af cases og illustrationer. Et godt grin er også altid et godt middel til at opnå ens formål. Er forløbet mellemlangt – måske over 2-3 dage vil jeg inddrage aktiviteter som beskrevet i det lange forløb dog tilpasset den konkrete kontekst.

Et nyt tiltag er ”Flipped classroom”, hvor underviserne eksempelvis oploader en video af en gennemgang af det teoretiske materiale, som den studerende forventes at have set inden de møder til undervisningen. Dermed kan undervisningen tage udgangspunkt heri og man kan gå direkte til debat og forskellige former for gruppearbejde. Underviste på denne måde i 3 timer på den nye kandidatuddannelse for klinisk sygepleje i efteråret 2014 – med stor succes.



Undervisningserfaring

Hidtidig undervisningserfaring og fremtidige udfordringer på præ- og postgraduat niveau.

Praktisk-pædagogisk erfaring har jeg erhvervet som ekstern underviser på sygeplejeskoler, ved Kandidat- og Masteruddannelsen i Sygepleje ved Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet, ved datalogi Aarhus Universitet, ved ingeniørhøjskolen i Aarhus og som adjunkt (2 år), og senest på den nye kandidatuddannelse for klinisk sygepleje på SDU. Jeg har desuden afholdt workshops, seminarer og møder i ind– og udland, hvor jeg gennem pædagogisk facilitering har haft til opgave at frembringe ny fælles viden om et konkret emne. I efteråret 2014 var jeg kursusleder på et tre-dages forløb for phd.studerende (2,4 ects) i Intervention and Action Research.



Undervisningsopgaver:

Phd. Niveau:

1 dags kursus i Participatory Design ifm CIMT’s conference. Den 18.11.2014: 9-17 (phd- og kandidatniveau).

Phd. kursus: Intervention and Action Research. 3-5 November 2014, SDU. Kursusleder. 2,4 ects.

Pre-seminar in Action Research (4 hours) at The Nordic Conference in Nursing Research: Methods and Networks for the Future, Odense 10-12 June 2014.

Kursus ifm Journal Club. Formål var at give deltagerene indblik i metode, herunder dataindsamling, analyse og hvordan denne kan medføre ændringer i praksis. Indholdet blev diskuteret i forhold til deltagernes egen praksis. Deltagere var sygeplejersker med phd.

Undervisning af kollegaer på internat ifm pædagogikum. Undervisningen foregik ud fra teorier og principper, der var blevet fremlagt på kurset.

Underviser på det datalogiske kursus (phd. Og kandidat): Designing of Interactive Systems, AU, 2004.



Kandidat niveau:

Undervisning på cand.cur. SDU: ”Fra Heksekunst til Videnskab” (3 lektioner).

Undervisning på InnoX-uddannelsesforløb: Fra ide til praksis, Aarhus, februar 2014.

Underviser på kandidatstudiet, Institut for Sygeplejevidenskab, AAU, 2005.

Underviser på Master studiet i Klinisk Sygepleje, AAU, 2005.

Underviser på det datalogiske kursus: Projektledelse i forbindelse med større IT systemer, AU, 2004.

Undervisning på Institut for Sygeplejevidenskab, AAU, 2004.

Undervisning på Datalogisk Institut, AU, 2004.



UC niveau

Undervisning af 90 sygeplejestuderende, modul 10, UCL. ”Sundhedsteknologi, velfærdsteknologi og patient empowerment”. december 2014, 4 lektioner.

Undervisning på VIA, Holstedbro (6 timer). ”Sundhedsteknologi – muligheder og begrænsninger”.

Undervisning af 90 sygeplejestuderende, modul 10, UCL. ”Sundhedsteknologi, velfærdsteknologi og patient empowerment”. Maj 2014, 4 lektioner.

Undervisning af 90 sygeplejestuderende, modul 10, UCL. ”Sundhedsteknologi, velfærdsteknologi og patient empowerment”. December 2013, 4 lektioner.

Undervisning af 90 sygeplejestuderende, modul 10, UCL. ”Sundhedsteknologi, velfærdsteknologi og patient empowerment”. Maj 2013, 4 lektioner.

Undervisning, UC, Lillebælt, sygeplejeuddannelsen, 2 lektioner: Interaktionsforskning, opstart på nyt forskningsprojekt. Perspektiver på velfærdsteknologi – med Sydfyn som omdrejningspunkt, 4. oktober 2011.



Telemedicin, en løftestang for fremtidens sundhedsvæsen? Indlæg og workshop på konference for Danske Bioanalytikere (Fagligt Forum), 2007.

Underviser på sygeplejeskolen i Århus. 2006.

Undervisning af sygeplejestuderende, UC Lillebælt (4 lektioner): Kvalitetsudvikling og velfærdsteknologi. 2012.

Underviser på sygeplejeskolen i Århus, 2005.



Anden undervisning:

Undervisning af Diabetes Sygeplejersker, NOVO Nordisk Diabetes dag, april 2013. Emne: Anvendelse af telemedicin i patientbehandlingen. Facilitator på dagen.

Undervisning på efteruddannelse i velfærdsteknologi for ansatte og undervisere i social- og sundhedssektoren, 2 x 4 lektioner, Praksis- organisering og implementering. 2011 -2012.

Undervisning på Steno Instituttets forskerdag. Emne: Fremtidens sundhedsvæsen. Hvad skal det bygges på?. Diabetes sygeplejersker, læger og diætister, 4 lektioner, 2010.

Undervisning på ”Efteruddannelsen for hjemmesygeplejersker i Vejle”, COK, 4 lektioner, 2010.

Underviser: Sammenslutning af SOSU-lærere nationalt. 2006.

Underviser: CVU Haderslev. 2006.

Underviser for medarbejderne på Softwarevirksomheden: Systematic. 2006.

Underviser på diplomstudiet i Sønderborg/CVU, 2005.





Undervisningsmetoder

Anvendte undervisningsmetoder, deres fordele og ulemper, deres modtagelse af de studerende, samt planer for fremtidig udvikling.

Jeg har erfaring med en meget bred vifte af undervisningsmetoder så som workshops, fremtidsværksted, projektarbejde, forelæsninger, holdundervisning, flipped classroom, supervision og individuel vejledning. Jeg har desuden erfaring med at inddrage de studerende i hele undervisningsprocessen: planlægge – selv udføre undervisningen og til sidst at være medbestemmende omkringvalg af eksamensmetode.



Uddannelsesudvikling

Deltagelse i udvikling og planlægning af nye studier samt revision af eksisterende studier eller dele heraf.

Jeg har deltaget i planlægningen af cand.scient.san. uddannelsen, SDU, da jeg arbejdede for professor Anne Lise Salling Larsen. Desuden var medlem af planlægningsudvalget til bacheloruddannelsen indenfor sundhedsteknologi, ingeniørhøjskolen, Aarhus. I samme periode udarbejdede jeg forslag og indhold til uddannelse for medarbejdere i private virksomheder – direkte udledt af mit arbejde i Sven Skyum udvalget.

Jeg var med i arbejdsgruppen omkring etablering af den nye cand.cur. uddannelse indenfor Klinisk Sygepleje, som startede i september 2014. Jeg en af fem tovholdere på uddannelsen og er ansvarlig for modulet omkring sundhedsteknologi (10 ects).

Jeg har således  været involveret i hele processen fra ide til etablering – og nu praksisk gennemførelse. Sammen med den uddannelsesansvarlige gennemgik vi de mange ansøgere til uddannelsen og udvalgte de studerende.

Hvorfor fokus på sundhedsteknologi.?

De demografiske udfordringer og begrænsede finansielle midler kræver bedre udnyttelse af de knappe ressourcer. Vi må tænke og gøre tingene på nye måder. Teknologien er et redskab hertil. Et redskab, der har forandrings processer indbygget i sig. Teknologien kan binde aktører sammen, som eksempelvis telemedicinske forløb mellem primær og sekundærsektor, hvor patienten kan modtage behandlingen i eget hjem men styret af hospitalseksperten, således sparer patienten transport og tid og får samtidigt et kortere behandlingsforløb. Eller hjemmemonitorering, hvor borgeren kan opnå tryghed ved at få sin sygdom overvåget af sygeplejersker og dermed undgå indlæggelser eller at indlæggelsesforløb ligeledes bliver kortere. Den teknologiske udvikling er hastig og vil konstant byde ind med redskaber til at kunne tilbyde nye sundhedsservices på til gavn for patienten, den pårørende eller borgeren, der passer på sit helbred i sundhedsfremme de øjemed.



Disse nye kandidater vil ikke alene have fået et viden om sundhedsteknologi, og hvordan denne udvikles i et tæt samarbejde med den kliniske praksis - gennem konkret projektarbejde under uddannelsen. Kandidaterne vil blive nøglepersoner i de vigtige udviklingsprocesser, og kunne være brobyggere i forhold til industrien. Således sikres klinisk relevans i innovationsprocesserne, og den indgående forståelse for evidensbehovet vil samtidigt betyde at der sker en inddragelse af forskningen - ikke at kandidat skal være forskere, men at de skal kunne deltage i forskningsprojekter.



Hvad kan de nye kandidater?

De nye kandidater vil blandt andet kunne:

•Tænke holistisk ud fra tanken om det borgernære sundhedsvæsen gennem en tværfaglig indsats

•Deltage i innovations – og forskningsprocesser

•Implementere ny viden og ny teknologi

•Kunne forstå komplekse processer

•Agere som brobyggere mellem fag, sektorer og mellem det offentlige og private



Fagligt indhold i sundhedsteknologisporet:

Faget retter sig mod brugerdreven innovation/participatory design i udvikling af sundhedsteknologi i relation til klinisk sygeplejepraksis. Sundhedsteknologier analyses, vurderes og diskuteres ud fra cases indeholdende kliniske problemstillinger. Samarbejde med erhvervsliv og ikke kliniske faggrupper indgår i modulet. Der arbejdes med projektledelse i forhold til konkrete udviklingsprojekter omhandlende sundhedsteknologi og klinisk praksis. Barriere for implementering af sundhedsteknologi diskuteres og problematiseres herunder kultur, jura, økonomi og tværfaglighed.

Faget vil indeholde cases fra såvel primær- som sekundærsektoren. Ligeledes vil der være fokus på det telepsykiatriske område og hvordan man kan inddrage patientforeninger i konkrete udviklings- og forskningsprojekter.

Desuden vil de nye organiseringer af sygehusene, og hvordan sundhedsteknologien er tænkt ind både på hospitalet men i særdeleshed i forhold til hvordan man sikre det nødvendige samarbejde mellem sektorerne i fremtidens sundhedssektor være omdrejningspunkt.

SDU har en tæt samarbejdspartner med Kaiser Permanente, som vil blive inddraget som gæsteforelæser – med fokus på, hvordan KP har fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Dette vil blive sammenkoblet med modulet sundhedsfremme og forebyggelse.

Således vil indholdet omhandle områder som: Hvad er telemedicin, hvad er vældfærdsteknologi, hvad kan det forandre og hvorfor er det noget vi skal interessere os for. Endvidere Participatory Design, og brugerdreven innovation – set i en tværfaglig og tværsektoriel kontekst. Sammenhængen mellem IT strategi og virksomhedsstrategier – hvordan arbejdes der strategisk med IT., Implementering af IT og hvilke barrierer findes der, Paradigmeskift og Change of Mind-set, Projektledelse og projektmetoder, cases fra primær og sekundærsektor



Undervisningsmaterialer

I forbindelse med alt undervisning udleverer jeg mit materiale og evt. forslag til litteratur. Det beror på et pædagogisk skøn om slides udleveres før eller efter undervisning. Oftest inkluder undervisningen gruppearbejde, hvor jeg på forhånd har materiale udarbejdet.



Prøver og eksaminer

I 2005 var jeg censor på master- og kandidatstudiet på Aarhus Universitet. Og i 1997 var jeg eksaminator på diplomstudiet ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, AU.



Evaluering

Jeg vedlægger min poster (det pædagogiske projekt), som bygger på tilbagemeldinger fra studerende jeg underviste ifm pædagogikum. Desuden modtager jeg næsten altid en evaluering når jeg har undervist og holdt foredrag. Jeg har selv udviklet evalueringsredskaber i samme forbindelser.



Formel pædagogisk uddannelse samt projektsamarbejde

Pædagogikum fra Syddansk Universitet (bedømmelse vedlagt – bilag), Kandidatuddannelsen i Sygepleje og Den Sygeplejefaglig Afgangseksamen (Degree in Nursing Science).

Jeg har lang erfaring med projektsamarbejde (se vedlagte CV) i såvel mono – som tværfaglige sammenhænge. I mine ledelsesroller har jeg anvendt coaching og supervision som redskaber – ud fra teorier om den lærende organisation.