Personlig profil

CV

Se personlig hjemmeside: www.marbio.sdu.dk   

Uddannelse: cand. scient. (1976); ph.d. (1979); dr. scient. (1982).

Ansættelser: 1977-1983: Eksperimental zoofysiolog, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium, Charlottenlund.
1983-2008: Lektor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Odense.
1997-2000: Gæsteprofessor, Kristinebergs Marine Forskningsstation, Sverige
2008-nu: Professor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Forskningsophold: Skidaway Institute of Oceanography, University System of Georgia, U.S.A. (1987); Woods Hole Oceanographic Institution, Department of Biology, Massachusetts, U.S.A. (1987); School of Biological Sciences, University of Wales, Bangor, U.K. (1996-1997); Kristineberg Marine Forskningsstation, Sverige (3 ophold pr. år 1997-2000). School of Animal and Microbial Sciences, University of Reading, U.K. (sept. 2004).

Redaktionelt arbejde:
(1) Contributing/Review Editor (since 1985) for the journal Marine Ecology Progress Series (MEPS)
(2) Co-editor (since 1995) for the Journal of Sea Research
(3) Advisory board (1996-2005) of the journal of North Atlantic marine science Sarsia
(4) Editor (since 2000) of MEPS Discussion Forum 2 (web debate on the peer-review system
(5) Editorial Board Member (since 2007) of the Journal of Cell and Animal Biology
(6) Editorial Board Member (since 2007) of the Open Oceanography Journal
(7) Editorial Board Member (since 2007) of the Open Oceanography Reviews
(8) Editorial Board Member (since 2008) of Journal of Marine Biology
(9) Editorial Board Member (since 2009) of the journal Advanced Studies in Biology

(10) Editorial Board Member (since 2011) of the Open Journal of Marine Science
(11) Expert on Cnidaria and Ctenophora (since 2010) for The Great Danish Encyclopaedia (Den Store Danske Encyklopædi) 


Publikationer: Omkring 180 titler, der kan opdeles i: a) Videnskabelige artikler på engelsk (ca. 135 titler), b) Lærebøger, tidsskriftsartikler, rapporter o.l. (48 titler; publikationslisten)

Biografier:  (1) Who's Who in the World; (2) Who's Who in Science and Engineering; (3) Dictionary of international Biography.

Medlemskaber: Danmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA). American Society of Limnology and Oceanography (ASLO). Society for Experimental Biology (SEB). Medlem af Programrådet ved Folkeuniversitetet i Odense (udtrådt 2005). Medlem af Miljøklagenævnet (indstillet af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, udpeget af Miljøministeren). Medlem af Norges Forskningsråd, programstyret for Biologisk Mangfoldighed. Medlem af Nordic Marine Academy (NMA) som 'key supervisor'. Medlem af Fagligt Forum for Biologi. Medlem af bestyrelsen for Dansk Center for Havforskning (2009-2011).

Forskningsområde

Se personlig hjemmeside: www.marbio.sdu.dk  


Forskning

Havet er en tynd suppe af mikroskopiske planktonalger. Mange filtrerende dyr har specialiseret sig i at leve af disse suspenderede partikler. De kaldes suspensionsædere; men denne levevis stiller store krav til dyrenes pumpe- og filtersystemer. For at dække fødebehovet skal der pumpes store mængder vand samtidig med at de små planktonalger effektivt tilbageholdes. Halvdelen af den globale primærproduktion, sker i havet. Her er det altovervejende de éncellede planktonalger, under ét kaldet fytoplankton, som står for nyproduktionen af det organiske stof, der danner energigrundlaget for havets økosystemer. Men højt specialiserede filtrerende dyr, som kan indfange og omdanne planktonalgerne til animalsk stof, er et nødvendigt bindeled mellem de mikroskopiske primærproducenter og de større dyr højere oppe i fødenettet. Derfor er suspensionsernæring et vigtigt forskningsområde område inden for marinbiologien.
     Suspensionsernæring er vidt udbredt hos hvirvelløse dyr. De fjerner suspenderede fødepartikler, hovedsagelig fytoplankton (2-200 µm), men i mange tilfælde også fritlevende bakterier (0,2 to 2 µm), fra vandet. I havets frie vandmasser "græsses" planktonalgerne af zooplankton-organismer, hvoraf de vigtigste repræsentanter for disse filtratorer er vandlopperne, der bl.a. udgør fødegrundlaget for silde- og makrelfisk højere oppe i fødekæden. Nær havbunden, på sten og planter findes mange bundlevende hvirvelløse dyr, der også lever af at filtrere planktonalger og andre suspenderede fødepartikler fra vandet. Typiske repræsentanter, der er tilpasset denne levevis som suspensionsædere, er en lang række arter af svampe, mosdyr (bryozoer), muslinger, søpunge og børsteorme.

Forskning i filtrerende dyr
En væsentlig del af min forskning, der udføres på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde beskæftiger sig med filtrerende dyr i havet. Formålet med de sammenlignende studier af mekanismer for partikelfangst og egenskaber ved de biologiske filter-pumper er mere præcist at beskrive og forstå grundlaget for suspensionsernæring, herunder at belyse energiomkostningerne, pumperater, fangst-effektiviteter af partikler og de forskellige tilpasninger til et filtrerende liv. Et mere overordnet formål er også at finde nøglen til en bedre forståelse af variation i mængden af planktonalger, som i mange situationer er betinget af samspillet mellem tætte bestande af filtrerende bunddyr og de varierende strømningsforhold i havet.

Nøgleord: filtrationsernæring hos marine invertebrater; partikel fangstmekanismer; bioenergetik og økofysiologi (fødeoptagelse, respiration, vækst); biologiske filterpumper og bio-fluid-mekanik; biomixing; populationsgræsningstryk; fødekædestudier; benthisk-pelagisk kobling; biologisk struktur; hydrografi (tidevands- og densitetsdrevne havstrømme); havstrømme og græsningseffekt af filtrerende bunddyr; betydning af densitetsdrevne havstrømme for samspil mellem vandmænd, zooplankton og planteplankton. Organismer: 1) planktoniske: specielt nøgne flagellater, vandlopper, muslingelarver og vandmænd; 2) bundlevende dyr: svampe, mosdyr, muslinger, børsteorme og sækdyr.

Forskningsinformation

Se personlig hjemmeside: www.marbio.sdu.dk  

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne, hvor Hans Ulrik Riisgård er aktiv. Disse emneordskoncepter kommer fra denne persons arbejde. Sammen danner de et unikt fingerprint.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejder på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller