Forskningsområder

Mine forskningsinteresser drejer sig hovedsageligt om filosofiske aspekter af pædagogiske praksisser, som jeg studerer gennem såvel kvalitative metoder som historisk-epistemologiske tilgange. 

Objektivitetsnormen i professionsuddannelse

I de seneste år har jeg studeret, hvordan normer som upartiskhed og objektivitet (inspireret af bl.a. L. Daston og P. Galison) er indlejret i forskellige former for professionsuddannelse (såsom journalistik, pædagogik og offentlig administration). Jeg er i øjeblikket projektleder for forskningsprojektet "Formation of Impartiality" (2023-2027), finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. 

Sandsynlighedsbegrebet i politisk kommunikation

I forlængelse heraf har jeg studeret brugen af sandsynlighedsbegrebet i den politiske kommunikation af usikkerhed under covid-19 pandemien (inspireret af I. Hacking), og sammen med nordiske kollegaer undersøgt de forskellige nordiske landes forskellige skolepolitiske reaktioner på pandemien.

Det normale, det patologiske og omsorgen for selvet

Under min ph.d. gennemførte jeg et kvalitativt studie af diverse pædagogiske praksisser på sundhedsområdet (patientundervisning, patientgrupper mm.) med et særligt fokus på at foretage en filosofisk undersøgelse af patologiske tilstandes erkendelsesteoretiske potentiale. Jeg var særligt optaget af de teknikker, som patienter bruger i en omsorg for selvet, og hvordan de reflekterer samtidige livsstilsnormer. Studiet var inspireret af Georges Canguilhems undersøgelser af det normale og det patologiske, samt af Michel Foucaults arbejde med omsorgen for selvet.

Opmærksomhedsbegrebet i skolens historie

Med afsæt i en historisk-epistemologisk tilgang, har jeg undersøgt opmærksomhedsbegrebets psykologiske og pædagogiske historie. Det har jeg gjort ved at nærstudere de historiske retningslinjer og metoder til at håndtere og udvikle børns opmærksomhed (koncentration, evne til fordybelse mm.), som psykologien har formuleret til lærere og andre, der har beskæftiget sig med børns uddannelse og opdragelse. Jeg har så sammenholdt disse med samtidige pædagogiske retningslinjer og metoder til at håndtere opmærksomhedsforstyrrelse.

Hvad gamle elevstile kan fortælle om gymnasiets historie

Med udgangspunkt i ovenstående tilgang, og i samarbejde med gode kollegaer, undersøger jeg i øjeblikket gymnasiets historie gennem analyser af historiske elevbesvarelser fra studentereksamen på tværs af fag som dansk og samfundsfag. Studiet er inspireret af R. Koselleck og J. Habermas.

Fra tid til anden holder jeg oplæg på f.eks. gymnasier om opmærksomhedspædagogik eller andre emner, der relaterer sig til mine forskningsinteresser.