Personlig profil

Forskningsområder

Mine forskningsinteresser drejer sig hovedsageligt om epistemiske aspekter af pædagogiske praksisser, som jeg studerer gennem såvel kvalitative metoder som historisk-epistemologiske tilgange. 

Min ph.d. var et kvalitativt studie af diverse pædagogiske praksisser på sundhedsområdet (patientundervisning, patientgrupper mm.) med et særligt fokus på patologiske tilstandes erkendelsesteoretiske potentiale. 

Senere, med afsæt i en historisk-epistemologisk tilgang (G. Canguilhem, M. Foucault), har jeg undersøgt opmærksomhedsbegrebets psykologiske og pædagogiske historie.

Med udgangspunkt i denne tilgang (og inspireret af R. Koselleck og J. Habermas), undersøger jeg i øjeblikket gymnasiets historie gennem analyser af historiske elevbesvarelser fra studentereksamen på tværs af fag som dansk og samfundsfag (og i samarbejde med forskningsgruppen "Knowledge and learning in the Danish Gymnasium").

Sidenhen har jeg genoptaget de kvalitative studier af samtidige pædagogiske praksisser med fokus på, hvordan epistemiske normer som upartiskhed og objektivitet (inspireret af bl.a. L. Daston og P. Galison) er indlejret i forskellige former for professionsuddannelse (såsom journalistik, pædagogik og offentlig administration). Jeg er i øjeblikket projektleder (PI) for forskningsprojektet "Dannelse af upartiskhed" (2023-2027), finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. 

For nylig har jeg studeret brugen af sandsynlighedsbegrebet (inspireret af I. Hacking) med fokus på den politiske kommunikation af usikkerhed under covid-19 pandemien. Derudover undersøger jeg (som WP-leder) de nordiske landes forskellige skolepolitiske og -administrative reaktioner på pandemien sammen med danske og nordiske kollegaer i forskningsgruppen "INSPECT" (Nordforsk). 

Fra tid til anden holder jeg oplæg på f.eks. gymnasier om opmærksomhedspædagogik eller andre emner, der relaterer sig til mine forskningsinteresser.   

Uddannelse (Akademiske kvalifikationer)

Ph.d. i Sundhedspædagogik og medicinsk filosofi, Aarhus Universitet

jan. 2008jan. 2012

Filosofi og samfundsfag, cand.mag, Aarhus Universitet

20032006

Filosofi, Bachelor, Syddansk Universitet

19992003

Aktuelle eksterne ansættelser og poster

Adjunkt, Aarhus Universitet

8. jun. 201531. aug. 2017

Postdoc, Aarhus Universitet

6. jun. 20147. jun. 2015

Postdoc, Aarhus Universitet

1. mar. 20126. jun. 2014

Videnskabelig assistent, Aarhus Universitet

9. apr. 201128. feb. 2012

Ph.d.-stipendium, Aarhus Universitet

1. jan. 20088. apr. 2011

Emneord

  • De pædagogiske idéers og institutioners historie
  • Opmærksomhedsbegrebets pædagogiske historie
  • Uddannelseshistorie
  • Skolehistorie
  • Videnskabshistorie og videnskabelig idéhistorie
  • Opmærksomhedspsykologiens historie
  • Gymnasieuddannelser
  • Universitetsuddannelse

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne, hvor Anders Kruse Ljungdalh er aktiv. Disse emneordskoncepter kommer fra denne persons arbejde. Sammen danner de et unikt fingerprint.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejder på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller