Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

Beskrivelse

Universitets pædagogisk uddannelses- og træningsprogram
Humanistiske fakultet

Undervisningsfilosofi :
I min pædagogiske tilgang til undervisning vælger jeg undervisnings- og læringsformer ud fra en evidensbaseret forståelse af og tilgang til emner (Research Based Teaching). Samtidig mener jeg at kritisk vurdering er en grundlæggende hjørnesten i det danske samfund, og jeg forsøger at afspejle min kritiske nysgerrighed i min undervisning. Således præsenterer jeg stoffet ikke udelukkende gennem evidensbaserede artikler men også gennem den kontroversielle akademiske debat på mit undervisningsfelt (patientinddragelse) f.eks. gennem lederartikler for på den måde at øge den studerendes kritiske vurdering af forskningen.
Samtidig har jeg fokus på feedback mellem de studerende og mig ud fra SDU’s FAIR-principper, hvilket indebærer at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at jeg skaber de bedste muligheder for feedback mellem mig som underviser og de studerende, høj aktivitet blandt studerende og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og de studerendes fremtidige virke som sygeplejersker.
Som aktiverende læringsmetoder benytter jeg bl.a. powerpoint, post-its, online undervisning - og gruppearbejde, zoom aktiviteter, zoom evalueringer, online klyngevejledning, analoge værktøjer til visualisering og design såsom mind-mapping, post –its, feed back og feed forward til udvikling af værktøjer til afstemning de studerendes personlige og faglige forventninger såsom rubrics, narrativer, polls, udvikling af E-tivity, Its learning, surveys til evaluering.

Som vejleder har jeg særlig fokus på at vejledningerne lægger op til de eksamener, som studiet har tilrettelagt og de læringsprincipper, som eksamenen skal understøtte. Her arbejder jeg med udvikling og alignment af feed-back / feedforward situationer med rammer gennem brug af rubric. Rubric’en har to indsatsområder 1) redskab og metode som aktiverende element til peer-feedback i klyngevejledningerne og 2) øget fokus i vejledergruppen på og udviklende samarbejde omkring peer-feedback situationer i klyngevejledningerne.
Periode08/12/2020 → …
MålgruppePh.d
ECTS-point10 ECTS