Identifikation og kvantificering af potentielle bioaktive polyphenoler i rosenrod (Rhodiola rosea L.)

Vejledning

Beskrivelse

Rosenrod (Rhodiola rosea L.) tilhører Stenurt-familien (Crassulaceae) og er en velkendt medicinplante. Den er især kendt for at være et adaptogen i lighed med medicinplanten ginseng dvs. den skulle modvirke stress og træthed, og give energi. Derudover er der visse videnskabelige undersøgelser, der tyder på at rosenrod bl.a. også har antiinflammatorisk og anticancer effekt. Alle disse medicinske effekter tilskrives dets indhold af polyphenoler. Rosenrod er kendt for dets høje indhold af polyphenoler, der kan udgøre helt op til 40 % i rødderne. Polyphenolerne i rosenrod udgøres primært af flavonoider og phenoliske syrer. Man har især været fokuseret på de phenoliske syrer rosarin, rosavin, rosin og salidrosid som de vigtigste indholdsstoffer i rødderne, der kan forklare den medicinske effekt af planten, men foreløbige in vitro cellestudier tyder på at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Endvidere så viser foreløbige undersøgelser af rosenrod genotyper indsamlet i bl.a. Norge og dyrket i Danmark, at de phenoliske syrer kun er i planten i meget små koncentrationer, hvorimod koncentrationen af flavonoider er meget højt, herunder flavonoiderne rhodionin og rhodiosin. Dette er også i overensstemmende med andre videnskabelige undersøgelser og peger i retning af at det er flavonoiderne, der er de primære bioaktive stoffer i rosenrod og ikke phenoliske syrer. Det er derfor vigtigt at få skabt mere viden om indholdet af potentielle bioaktive polyphenoler i rosenrod, herunder variationen i forskellige genotyper, hvilket er det primære formål med dette bachelorprojekt.
Periode01/02/201630/06/2016
MålgruppeBachelor
ECTS-point30 ECTS