HD-programme: Economics - Micro Macro

Undervisning

Beskrivelse

Samfundsøkonomi omfatter mikroøkonomi og makroøkonomi indeholdende et kort indblik i den økonomiske samfundsbeskrivelse.

Mikroøkonomidelen er et supplement til faget Erhvervsøkonomi på HD-studiets 1. del. Hvor Erhvervsøkonomi behandler prisdannelse og omsætning på markeder med forskellig konkurrenceintensitet samt produktions- og omkostningsforhold for den enkelte virksomhed, fokuserer Samfundsøkonomi på den samfundsøkonomiske allokering og velfærd.
I mikroøkonomidelen behandles således allokerings- og velfærdsmæssige effekter af markedssvigt som følge af bl.a. ufuldkommen konkurrence, politiske indgreb mv.
Temaer i mikrodelen er:
- Den mikroøkonomiske udbuds- og efterspørgselsteori.
- Mikroøkonomisk nytte- og forbrugsteori.
- Mikroøkonomisk velfærdsanalyse ved forskellige former for politiske indgreb i markedsøkonomien.
- Mikroøkonomiske velfærdskonsekvenser ved eksternaliteter, kollektive (offentlige) goder og monopoldannelse.

I Makroøkonomi behandles den overordnede, samlede økonomi. Makroøkonomien tager udgangspunkt i økonomiens aggregerede variable: Produktion, investeringer, privat og offentligt forbrug, nettoeksport mv.
Temaer herunder er:
- Makroøkonomiske variable, modeller og nationalregnskabet.
- Indkomstdannelse, rentedannelse, løn- og prisdannelsen, valutakursdannelsen samt betalingsbalancen.
- Økonomisk politik herunder finans-, penge- og valutapolitik i både en lukket økonomi med faste priser og i en lille åben økonomi med faste eller variable priser for samfund med frie internationale kapitalbevægelser.
Periode30/01/2019 → …
MålgruppeBachelor
ECTS-point10 ECTS