Beskrivelse

Formål og sigte: Faget har til formål, at introducere de studerende til arbejdet i værtsvirksomhederne. Dette gøres på tre fronter. En teoretisk front, en empirisk front og en front der problematiserer den studerendes rolle i forhold til værtsvirksomheden i med henblik på at opøve kompetencen til at via teoretisk forankring at agere konstruktivt og udviklingsorienteret. På den teoretiske front bibringes de studerende viden til at anskue en virksomhed i et forretningsmæssigt udviklingsorienteret perspektiv. Som sådan sætter faget et udviklingsorienteret perspektiv ned over opholdet i den studerendes værtsvirksomhed. Dette skal medvirke til i efterfølgende fag og opgaver for virksomheden at fokusere mere eksplicit på, hvordan den studerende med en erhvervsøkonomisk faglighed kan bidrage til virksomhedens forretningsmæssige udvikling. Denne metakompetence bibringes ved vedvarende at diskutere, hvordan de teorier der arbejdes med kan anvendes til at identificere udviklingspotentialer i virksomheden, og med særligt fokus på hvordan forskellige valg af teorier udpeger forskellige udviklingspotentialer. Udgangspunktet for disse diskussioner er økonomiske tilgange til organisationer, der sætter fokus på snævert økonomiske tilgange til de beslutninger, der skal træffes i virksomheden. Denne økonomiske tilgang perspektiveres med mere processuelle og institutionelle tilgange, der giver indsigt i de beslutningsprocesser, der foregår i virksomhederne. Derved bygger faget teoretisk set ovenpå fagene Entreprenørskab & Ledelse, Organisation med videnskabsteori samt Virksomhedens Økonomi. På den empiriske front skal de studerende i faget skrive deres første opgave i relation til værtsvirksomheden. Formålet med denne opgave er at udvikle færdigheder i at opbygge viden om den konkrete virksomhed og kompetence til at anskue virksomheden i et udviklingsorienteret perspektiv. Grundideen er, at virksomhedens historie sætter grundrammerne for virksomhedens fremtidige udviklingspotentialer. Derved har opgaven fokus på samspillet mellem fortid, nutid og fremtid for virksomheden, hvor den studerendes anvendelse af teorier til at identificere fremtidsscenarier, sammen med analysen og fortolkning af fortid og nutid, udgør et væsentligt element.
Periode01/02/200801/02/2017
MålgruppeBachelor
ECTS-point10 ECTS