I løbet af de sidste 150 år er den gennemsnitlige levetid steget, så i dag kan mænd forvente at blive mindst 78 år, mens kvinder typisk bliver 82 eller mere, fortæller Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet. - Der er mange grunde til, at vi bliver ældre. Vi har haft en bedre barndom og et bedre voksenliv, og vi er blevet bedre til at behandle ældre mennesker. Vores studier viser desuden, at vi også fungerer bedre, især i hovedet, så det er ikke så ringe at leve længe, forklarer han og fortsætter: - I dag er der mere end 1.050 danskere, der har fejret deres 100-års fødselsdag. I 1977 var der kun 115. Det er kvinderne, der fører i aldersracet, og for hver sjette kvinder over 200 er der kun én mand.