Beskrivelse

Ud med træningspavillionerne og ind med en skatepark til de unge og en have til de gamle. Hvis vi skal røre os i byens rum, skal det målrettes til dem, der bor i området. For vi ved jo godt, hvordan man lever sundt.

Sofakartoffel
Omkring 80 % af danskerne går til en eller anden form for sport i en klub. Men de sidste 20 % får ikke rørt sig nok, og ifølge lektor i idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Jens Troelsen, er der noget at gøre for dem lige præcis i byrummet

- Vi har i årevis forsøgt os med kampagner og jeg er ikke i tvivl om, at størstedelen af danskerne godt ved, hvordan man lever sundt, men der er stadig ressourcesvage folk, hvor de råd er uoverstigelige, siger Jens Troelsen.

Det behøver ikke være det helt store show med det rigtige løbeudstyr eller Tour de France-sættet på racercyklen. Det kan sagtens bare være at gå en tur med hunden eller cykle hen og købe en is.

- Men ude af øje - ude af sind. Hvis vores nærmiljø ikke appellerer til fysisk aktivitet kan det være, man slet ikke overvejer at bevæge sig. Så er det måske mere naturligt at lægge sig på sofaen og tænde for fjernsynet og slappe af på den måde, mener Jens Troelsen.

Cykelmyg
Der er ifølge Jens Troelsen to forskellige måder at bevæge sig lidt mere på, hvis man ikke har lyst til at gå til spinning med de slanke fitnessål. Enten kan man tage cyklen i stedet for bussen eller også kan man blive inspireret af sit nærmiljø til at bevæge sig.

- Hvis man giver befolkningen nogle rammer, der kan anspore folk til at være fysisk aktive i deres hverdag, mener Jens Troelsen.

Og det er være fysisk aktiv i hverdagen er baggrunden for begrebet active living, som Jens Troelsen arbejder med. Her er fysisk aktivitet en integreret del af hvad vi gør.

Ingen kickboxing til de gamle

Det nytter ikke at sætte træningspavillioner i træ op i hele landet. I stedet skal man målrette omgivelser efter de beboere, der er i området. Jens Troelsen foreslår, at man fx spørger skaterne om, hvordan man indrettet en skabepark i stedet for at lade en arkitekt gøre hele arbejdet.

"Er det en karré med overvejende ældre mennesker er det måske ikke kickboxing, der skal være i området, men måske nogle mere sansende ting", siger Jens Troelsen.

Emne

Den perfekte by
Periode26. aug. 2009

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelSundhed på P1
    Mediets navn/udløbDanmarks Radio
    MedietypeRadio
    Dato26/08/2009
    PersonerJens Troelsen