Beskrivelse

Seks timer hver dag. Så meget stiger gennemsnitlevealderen. En af verdens førende forskningsinstitutioner etablerer et forskningscenter på Syddansk Universitet, som skal forske i, hvordan aldring påvirker vores helbred og levetid. Den forventede levealder stiger i øjeblikket med tre måneder om året, og det får stor indflydelse på samfundsudviklingen, at vi lever længere. Max-Planck Odense Center åbnede 31. januar og er et samarbejde mellem den tyske institution, Max-Planck Gesellschaft, og Syddansk Universitet. Max-Planck Gesellschaft er en af verdens førende forskningsinstitutioner, og har siden starten i 1948 fostret 17 nobelprismodtagere. Professor James W. Vaupel leder Max-Planck-Institut for demografisk forskning i Rostock, og han bliver leder af det nye Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging. I ledelsen indgår desuden professor Kaare Christensen, som leder Dansk Center for Aldringsforskning på SDU og professor Donald Canfield, som leder Nordisk Center for Jordens Udvikling på SDU.
Periode5. feb. 2013

Mediedækning

1

Mediedækning