Beskrivelse

Skånsom CT-colonografi på Vejle Sygehus

Som det eneste centralsygehus i landet tilbyder Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus CT-colonografi. Det betyder, at patienter, der skal undersøges for tyktarmskræft, slipper for de ofte ret smertelige kikkertundersøgelser, som ellers har været det eneste tilbud. Eller undersøgelser med kontrastvæsker, der kan være lige så ubehagelige.

CT-colonografi betyder CT-scanning af tarmene. Dette foregår uden nogen former for fysisk indgreb. Patienten bliver scannet, dels i bugleje og dels i rygleje. Under en enkelt scanning bliver der optaget cirka 200 billeder. Disse billeder bliver så via en server konverteret til 3D-billeder. Så efter scanningen kan lægen stille og roligt se billederne igennem på en computerskærm.

"Efter kurser, træning og med en del erfaring i tasken, kan lægen se undersøgelsen på skærmen med sin "virtuelle kikkert" og finde de uregelmæssigheder, der eventuelt kan være i patientens tyktarm," fortæller overlæge Søren Rafaelsen, Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus. "Den enkelte læge behøver kun at bruge en halv time i alt pr. patient, mens en eller to radiografer også skal bruge en halv time på undersøgelsen. Det er en utrolig stor forbedring af undersøgelsesmetoden i forhold til patientens velbefindende," fortæller Søren Rafaelsen.

Ved en kikkert-undersøgelse af tarmen skal patienten have afslappende medicin, så han eller hun ikke kan køre i bil fra sygehuset. Undersøgelsen er også tidskrævende og dyr. Desuden kan den være ret ubehagelig, og der er en lille risiko for perforering af tarmen. CT-scanningen af tarmen, CT-colonografien, er billigere, den kræver ingen kontrastvæsker i tarmen og kræver ingen former for medicinering.


Interview

Emne

CT-colonografi
Periode31. mar. 2005

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelScanning af tyktarm: Lægens Bord
    Mediets navn/udløbDR-1
    MedietypeFjernsyn
    Dato31/03/2005
    Producer/forfatterPeter Qvortrup Geisling
    PersonerSøren Rafael Rafaelsen

Emneord

  • CT koloskopi