Beskrivelse

Planlægning: Eksperter:Planløst brug af millionerpå Udkantsdanmark

Af Christian Østergaardcos@ing.dk

 

Politikere, eksperter og organisationer står i kø for at løse Udkantsdanmarks problemer, men der er ikke dokumentation for, hvilke løsninger, der fungerer. Nye motorveje kan i værste fald dræne områder for erhverv og indbyggere.

150 millioner til nedrivninger, 10 millioner årligt til landskabsudvikling og millionbevillinger til erhvervsudvikling og by- og landskabsudvikling i yderområderne.

Listen over redningsplanker er lang, og forslagene til at forlænge den har fyldt den offentlige debat gennem de seneste uger. Men fælles for forslagene er, at dokumentation for effekter og erfaringer med projekterne er fraværende også selv om der er blevet postet penge i landets udkantsområder gennem de sidste mange år, påpeger en række eksperter over for Ingeniøren.

Helle Nørgaard fra Statens Byggeforskningsinstitut siger:

»Jeg savner meget konkrete vurderinger af, hvorvidt og på hvilken måde, forskellige indsatser for at hjælpe udkantsområderne grundlæggende ændrer på udviklingsvilkårene.«

Helle Nørgaard har blandt andet lavet undersøgelser af udkantsområdernes borgere og deres incitamenter til at bo, hvor de gør. Hun ved ligesom de øvrige eksperter på området ikke meget om, hvad der i virkeligheden fungerer bedst.

»Det vil være nyttigt at få et overblik eller en samlet evaluering af, om indsatserne er tilstrækkelige, målrettede og udbytterige,« siger hun.

Samme indtryk har professor Flemming Just , leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Han siger:

»Der er klart tvivl om, hvilke knapper, der i virkeligheden skal drejes på. Der foreslås forskellige løsninger, uden at der findes dokumentation for, hvad der virker. Det er også mit indtryk af den politiske debat i øjeblikket, at politikerne står i samme problem.«



Motorveje kan suge folk væk

Højtprofilerede motorvejsprojekter bliver fremhævet i politikernes kamp for at puste liv i lokalsamfundene ved at gøre dem mere tilgængelige for erhvervslivet, mens borgerne i området får mulighed for at pendle længere væk. Netop her advarer trafikforskere om, at motorveje og lign. infrastrukturtiltag kan være et tveægget sværd.

Seniorforsker Thomas Sick Nielsen fra Københavns Universitet, er en af mændene bag den eneste rapport, der er forfattet på området, Motorveje til fremtiden fra 2005. Han siger om motorvejenes effekt på et lokalsamfund:

»Det kommer an på præcis, hvordan agenterne i markedet reagerer på de muligheder, motorvejen skaber. Det giver bedre tilgængelighed og kortere rejsetid at bygge en motorvej, men det giver også folk mulighed for at flytte aktiviteter langsomt ud af området. Derfor afhænger det lokale resultat fuldstændigt af de lokale forhold. Det eneste, man med sikkerhed kan sige om veje, er, at de øger konkurrencen. Det kan områder både tabe og vinde på.«

Skrækeksemplet er ifølge flere eksperter broen til Langeland. Før broen blev bygget, spåede politikere, at den ville skabe en lys fremtid for øen. I dag står det klart, at broen har suget en stor del af øens liv ud. Efter at broen stod færdig i 1962, forsvandt først brobygningsjob og færgedrift, senere forsvandt job på jernbanen samme vej, og endelig begyndte øens beboere at pendle ud. Det betød, at beboere fra Langeland opgav pendlingen til fordel for en bolig nærmere arbejdspladserne.

Et forsigtigt bud blandt eksperterne er, at der er forsvundet 3.000 arbejdspladser fra øen over de sidste mange år som følge af broen. Sidste år advarede forskere om, at det samme kunne ske, hvis man valgte at bygge en vestjysk motorvej.



Udflytning øger pendling

Lektor Klaus Lindegaard fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet udgiver i løbet af de næste uger en undersøgelse af erfaringerne med at udflytte statslige arbejdspladser, foretaget sidste år.

Her har han blandt andet undersøgt det, han kalder den eneste egentlige udflytning i Danmark, nemlig Sikkerhedsstyrelsens flytning til Esbjerg, men også statsforvaltningens flytning til Guldborgsund og Skats betalingscenter i Ringkøbing-Skjern er blevet undersøgt. Grunden til, at Sikkerhedsstyrelsen er det eneste egentlige eksempel i Danmark, er, at de øvrige flytninger er sket på grund af samlinger af forskellige afdelinger eller oprettelser af helt nye afdelinger. Også ved udflytninger er det svært at måle den reelle effekt.

»Når man for eksempel etablerer et nyt skattecenter, får det ikke nødvendigvis medarbejderne til at flytte til Ringkøbing. I Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg bor medarbejderne eksempelvis så langt væk som i Kolding. Derfor får det ikke en kæmpe lokal økonomisk effekt, men regionalt får det en effekt. I den sammenhæng er der så bare tale om en dråbe i havet,« siger Klaus Lindegaard.

Det modsatte gør sig gældende for motorvejsprojekter, her er effekten meget lokal. Hovedparten af de arbejdspladser, der flyttes, kommer fra samme kommune og vælger en placering tættere på motorvejen frem for en tidligere placering i kommunen.

En stor del af grunden til de manglende data er, at det er meget svært at undersøge, hvordan for eksempel et infrastrukturprojekt eller en udflyttet arbejdsplads påvirker lokalområdet.



Sikkerhedsklynge på vej

Klyngen for sikkerhedsteknologi er under udvikling i Esbjerg, og Sikkerhedsstyrelsen vil bidrage til flere projekter i området, men styrelsen har ikke haft midler til at stå bag denne udvikling, mener Klaus Lindegaard.

»Det er svært at konkludere, at Sikkerhedsstyrelsen har spillet en rolle i den sammenhæng. Det mener jeg ikke, den har, men det kan de forhåbentlig komme til. Der er generelt et enormt problem med effektmåling. Det skaber nogle fundamentale problemer, at man aldrig kan sige, alt andet lige i disse situationer. Når man evaluerer, ser man meget på, om midlerne er brugt efter hensigten, men det siger ikke meget om effekten,« siger Klaus Lindegaard.

Flytningen til Esbjerg har kostet omkring en halv million kroner pr. medarbejder og vil skaffe kommunerne i området omkring otte millioner i skatteindtægter om året, konkluderer Klaus Lindegaard i rapporten.

På samme måde er det praktisk taget umuligt at lave en alt andet lige-undersøgelse af en motorvej eller et erhvervsudviklingsinitiativ, vurderer Flemming Just , leder af Center for Landdistriktsforskning. Der er ganske enkelt for mange faktorer, der spiller ind på, hvor folk vil bo, hvor de vil arbejde og hvor de vil starte virksomheder.

Når det kommer til at udvikle lokalområdets egne ressourcer, er erhvervsudvikling et udbredt tiltag.

Det digitale Nordjylland og Digitalt Bornholm er blandt de oplagte eksempler på erhvervstiltag i yderområderne.

Trods bevillinger på henholdsvis 170 og 24 millioner kroner og klare målsætninger om at være spydspidser for udviklingen af Danmark som førende it-nation, har ingen af de to projekter påviseligt skabt varige arbejdspladser, eksport eller vækst i områderne.

Dekan Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet vurderede ved projektets afslutning i 2002 over for Ingeniøren, at kun de subsidierede personer og virksomheder havde fået gavn af den nordjyske it-satsning.

 




Periode7. maj 2010

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelPlanlægning: Eksperter:Planløst brug af millionerpå Udkantsdanmark
    Mediets navn/udløbIngeniøren
    MedietypeTryk
    Dato07/05/2010
    PersonerFlemming Just