Kongers død. Kan man skrive historie med udgangspunkt i dødsårsager? En retsmediciner har i selskab med en forfatter været i dødens annaler og set på, hvordan danmarkshistoriens kongelige kom af dage. Det er en historie med mange overraskelser.
Der er ikke et øje tørt i introduktionen til denne bog: De kongelige er mennesker som os andre. ... Teaterhistoriker Maria Helleberg og professor ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet Jørgen Lange Thomsen har skrevet bogen, og det retsmedicinske perspektiv er et scoop. ... En af kongens svigersønner faldt i voldgraven ved Rosenborg Slot efter en fest og druknede. Den britiske ambassadør Robert Sidney skrev i 1632 om kongen: »Han fører et besynderligt liv, skønt han med omhu tager vare på sine forretninger, er han tit beruset, som han nu var både lørdag og søndag (...) således var han også drukken om mandagen, sådan som man her siger, det er skik og brug at være fuld tre dage i træk.« Fordrukne royale var nu bestemt ikke ukendt i udlandet. Englændernes Richard III, som døde på slagmarken i 1485, blev for få år siden genstand for isotopanalyser. Det viser sig, at han især på sine sidste dage levede langt over evne med festmåltider tilberedt på blandt andet gedde, svane, hejre og skyllet ned med op til tre liter alkohol om dagen. Christian IV var utvivlsomt en både livskraftig, festlig og fedladen herre. Alligevel er forfatterne ikke i tvivl om, at han på sine senere dage især brugte alkohol som smertestillende og stressdulmende middel.