Mange danskere drømmer om at flytte på landet

Presse/medie

Beskrivelse

Hver syvende dansker ville helst bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie. Det er næsten tre gange så mange, end der rent faktisk bor på landet i dag. Til gengæld ville færre bo i storbyer, end der bor i storbyer i dag. 

På den baggrund vurderer flere forskere, at der er et stort potentiale for at skaffe flere tilflyttere til de landdistrikter, som i de seneste år ofte er blevet omtalt med lidet flatterende udtryk som " udkantsdanmark" og i forbindelse med socialt og økonomisk forfald. Jens Fyhn Lykke Sørensen, adjunkt på Center for Landdistriktsforskning, var i 2005 med til at gennemføre en undersøgelse i Odense og på Ærø, hvor resultatet var stort set det samme som i den nye, landsdækkende Momentum-undersøgelse.

»Tallene dokumenterer jo, at der er nogle, der bor i byen i dag, som hellere vil bo på landet. Vores undersøgelse viste, at det, der primært afholder dem fra at flytte, er, at de har fået job eller uddannelse i byen. Tallene skyldes formentlig også, at mange er opvokset på landet. De er så drevet ind til byen på grund af uddannelse og arbejde, hvoraf nogle har et ønske om at vende tilbage,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Periode15. okt. 2013

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelMange danskere drømmer om at flytte på landet
    Grad af anerkendelseNational
    Mediets navn/udløbMomentum
    MedietypeTryk
    Land/OmrådeDanmark
    Dato15/10/2013
    Producer/forfatterSøren Kudahl
    PersonerJens Fyhn Lykke Sørensen