Beskrivelse

Der findes talrige fortællinger om ældre mennesker, der mister livslysten og kort efter afgår ved døden. Er viljens kraft så stærk, at den kan tage livet af os?

Bernard Jeune, lektor på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, mener også, at man kan fremprovokere døden, hvis man ønsker det.

»Det kan man eksempelvis gøre ved at lave være med at spise. Det hænder, at meget gamle og skrøbelige mennesker beslutter sig for at dø, og at det lykkes inden for få uger. De har nået en alder, hvor der ikke skal meget til for at vælte læsset,« siger han og tilføjer:

»For yngre og raske mennesker vil en sultestrejke være sværere og tage meget længere tid. Jeg tror ikke, man kan dø alene af at beslutte sig for at dø, men det mentale kan godt indirekte påvirke det fysiske.«

Måske er evnen til at holde fast i livet analog med evnen til at give slip, men det er indtil videre ren spekulation, for der findes ingen konkret forskning i fænomenet. Og det kommer formentlig heller ikke til at ske.

»Det ville være meget svært at foretage sådan et studie, men man kan godt spekulere over, hvordan det skulle gøres. Én mulighed er at spørge plejehjemsbeboere, om de stadig har livslyst eller helst vil dø, og derefter følge dem i en periode for at se, om dem med dødsønsket dør tidligere,« siger Bernard Jeune.

Periode28. jun. 2017

Mediebidrag

1

Mediebidrag