De seneste uger har danske medier med stor iver kastet sig over historien om tv-vært og iværksætter Emil Thorups forsøg på at få en yngre krop og et længere liv . På få måneder har han, gennem markante livsstilsændringer suppleret med 50 daglige kosttilskud, efter eget udsagn barberet 1,6 år af sin »biologiske alder« .
Spørgsmålet er imidlertid, om videnskaben i praksis kan leve op til de kolossale forventninger. For er vi overhovedet så tæt på at finde ungdommens kilde, som al den hype kunne indikere? Ikke hvis man skal tro aldringsforsker Charles Brenner, biokemiker ved City of Hope Medical Center i Los Angeles og longevity-skeptiker:
»Jeg mener, folk er blevet narret til at tro, at vi står på kanten af skelsættende gennembrud i forhold til at forlænge levealderen. Og mange har så angstfuldt et forhold til deres egen dødelighed, at de er villige til at smide penge efter disse påstande om livsforlængelse på trods af manglen på videnskabeligt belæg,« siger han.
Også den danske aldringsforsker Kaare Christensen, forskningsleder på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, mener, at man med fordel kan lukke lidt luft ud af ballonen.
»Problemet er, at der er meget lidt evidens for, at noget af det her virker på mennesker. Vi er jo slet ikke i nærheden af et klinisk afprøvet lægemiddel,« siger han til Weekendavisen og fortsætter:
»Der foregår en masse spændende basalforskning på dette område, men det betyder ikke, at det er en god idé, at unge og raske mennesker begynder at fylde sig med alle mulige dubiøse præparater.«