I Danmark bliver 95 procent af alle hofteoperationer udført med en bestemt operationsmetode kaldet "bagre-adgang", mens man i Norge langt overvejende bruger en anden metode. Et nyt projekt skal klarlægge fordele og ulemper ved de to metoder.
Tekst: Charlotte Rafn. Foto: Privat
Tager man røntgenfoto af hoften hos alle danskere over 55 år, vil mange vise tegn på slidgigt. De fleste lever dog med forandringerne uden problemer eller holder symptomerne på afstand med fysisk træning.
- Vi har ikke nogen rigtig god forklaring på, hvorfor nogen udvikler slidgigt i mere alvorlig grad end andre. Formentlig er det en kombination af gener og belastning. Vi ved dog, at sygdommen rammer kvinder lidt oftere end mænd, og at kvinderne i gennemsnit er 70 år, når de får en kunstig hofte, mens mændene er 66 år, siger Signe Rosenlund, reservelæge ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital.
Hos andre udvikler slidgigten sig og giver både store smerter, nedsat bevægelighed og dårlig livskvalitet. For dem kan en operation, hvor der indsættes en kunstig hofte, være den eneste løsning. Problemet er bare, at ingen ved, hvilken teknik der sikrer slidgigtpatienterne det bedste resultat.
To teknikker
Når en hofte skal udskiftes, findes der to forskellige operationsteknikker. Den ene er den såkaldte "bagre adgang", hvor kirurgen skærer sig gennem vævet på bagsiden af hofteleddet og åbner hoftekapslen fra bagsiden. Den anden kaldes "side-adgang", hvor man går ind gennem musklerne på siden af hofterne og åbner leddet fra siden.
I Danmark bliver 95 procent af alle hofteoperationer udført via "bagre-adgang". Kun på Køge Sygehus bliver operationerne udført med "side-adgang".
- Problemet er, at der er fordele og ulemper ved begge teknikker. Ved "bagre-adgang" er der en øget risiko for, at patienterne får problemer med at deres hofte går af led. Det er meget ubehageligt for patienterne, og det kan i yderste konsekvens blive nødvendigt at lave en om-operation. Til gengæld ser det ud til, at der er øget risiko for smerter og halten, hvis man benytter "side-adgang". Det er det dilemma, vi gerne vil løse, siger Signe Rosenlund.
Patienterne bliver spurgt
Hun er i øjeblikket ved at finde 80 patienter, der står foran en udskiftning af hoften på grund af slidgigt. Halvdelen vil blive opereret med "bagre-adgang", mens der til den anden halvdel benyttes teknikken med "side-adgang".
Inden operationen, som skal foregå på Odense Universitetshospital, skal samtlige
deltagere medvirke i forskellige tests for at få et overblik over deres fysiske formåen.
- Mindst lige så vigtigt er det dog, at deltagerne udfylder spørgeskemaer om, hvordan de oplever deres smerter, fysiske funktion, og hvordan slidgigten påvirker deres livskvalitet. Det er jo ikke sikkert, at patienterne oplever problemerne på samme måde som vi læger. Og det er jo i sidste ende deres oplevelse af situationen, det handler om,
siger Signe Rosenlund.
De 80 patienter vil blive fulgt det første år efter operationen med spørgeskemaer og måling af deres fysiske funktion. For at sikre, at det er erfarne læger, der udfører operationerne, vil læger fra Køge Sygehus udføre operationerne med "side-adgang".
Hele projektet er opstået i tæt samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Køge Sygehus.
Betydning internationalt
Resultatet af projektet kan få betydning for mennesker med slidgigt i hele Norden. Mens der i Danmark udføres meget få hofteoperationer med "side-adgang", så bliver 75 procent af alle hofteoperationer i Norge udført med "side-adgang", mens
det i Sverige er 40 procent.
Det store antal af operationer med "bagre-adgang" i Danmark er formentlig også forklaringen på, at der her er langt flere om-operationer, på grund af at den kunstige hofte går af led, end i vores nordiske nabolande.
- I øjeblikket kan det være vanskeligt for kirurgen at vælge den optimale operationsteknik og dermed rådgive patienterne, da der er fordele og ulemper ved begge teknikker. Jeg håber, at projektet vil være med til at skabe klarhed over, hvilken betydning de to operationsteknikker har for patienterne, så det i fremtiden bliver muligt at sikre dem det bedst mulige resultat, siger Signe Rosenlund.
Studiet er støttet med 412.390 kroner af Gigtforeningen.