Graz2Milk – automatisk hyrde og malkesystem

  • Rasmus Nyholm Jørgensen

Presse/medie

Beskrivelse

Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi er en af partnerne i projektet Graz2Milk, som omhandler udarbejdelsen af et automatisk hyrde og malkesystem. De danske køer er i stigende grad indendørs det meste af året, hvilket resulterer i sundhedsproblemer for køerne, forringelse af mælkekvaliteten samt manglende afgræsning af naturarealer. Formålet med Graz2Milk er således, at integrere robotteknologier, så det er muligt at malke køerne i græsningsområder, samt automatisere pleje og pasning.  Dette vil resultere i, at de danske køer i stedet kan være udenfor det meste af året.

Graz2Milk består af tre hovedområder

  • En mobil malkerobot, som er placeret på marken i stand til at bestemme passende mængde foder samt analysere mælken, og derved tolke og forstå omgivelserne.
  • En intelligent grime til køerne, som registrerer koens bevægelsesmønster og opfanger eventuelle ændringer.
  • En selvkørende plejerobot, som skal holde opsyn med køerne og fungere som en form for hyrdehund.

Disse tre områder skal integreres og således være i stand til at snakke sammen, og give et samlet billede af koens adfærd og helbred.

Syddansk Universitets Tekniske Fakultet er ligeledes en af partnerne i Graz2Milk, hvor lektor Rasmus Nyholm Jørgensen ser det interessante i, at flere forskellige systemer og teknologier skal arbejde sammen og forstå konteksten.

”Det økonomiske aspekt er selvfølgelig vigtigt, set fra landmandens synsvinkel, men den danske natur er også baseret på dyr som græsser. Derfor kan dette projekt også ses som en vigtig del i forhold til bevaring og opretholdelse af naturen og floraen”, siger Rasmus Nyholm Jørgensen og fortsætter: ”Det er spændende når flere forskellige teknologier samarbejder, og Graz2Milk kan måske også bruges i andre sammenhænge, f.eks. til styring og malkning af geder.”

Ud over Syddansk Universitet og Teknologisk Institut, består Graz2Milk projektet af følgende: Århus Universitet, Universita' degli Studi di Roma La Sapienza, Wageningen University og Laboratoire d'Informatique de Grenoble.


Bibliografisk note: Link til kilde: http://www.teknologisk.dk/specialister/26426?cms.query=malkerobot
Periode22. jun. 2009

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelGraz2Milk – automatisk hyrde og malkesystem
    Mediets navn/udløbNyhedsbrev Teknologisk Institut
    MedietypeTryk
    Dato22/06/2009
    PersonerRasmus Nyholm Jørgensen