FRIHED OG STYRING I KLASSERUMMET - et essay om Piaget og Vygotsky

Beskrivelse

Politikere må acceptere, at læreprocesser er komplekse og langt mindre instrumentelle, end der ofte lægges op til, når uddannelsessystemet er til debat, og konkurrencestatens behov skal sikres. Mens elever må investere den fornødne energi i det faglige arbejde, lyder det fra kronikøren. Itidens aktuelle diskussioner om folkeskole og ungdomsuddannelser bruges ordet læring igen og igen af lærere, forskere og politikere. ... Dette forekommer mig at være problemet for enhver styringsteknologisk overdrivelse af lærerens evne til at guide elevers læring ned i detaljen. Vygotsky har i dag mange arvtagere inden for didaktisk og læringsteoretisk tænkning, som efter min mening noget kritikløst viderefører hans lidt forenklede ide om, at elevens faglige bevidsthed skabes gennem den måde, eleven konstrueres på i skolekulturen eller af læreren; en for ureflekteret brug af forestillingen om, at skolen skal " bygge" elevkompetencer, går glip af lige netop den frihedsproblematik, som Piaget forsøgte at indkredse - og man havner i en form for determinisme, som forklarer langt mindre, end Vygotskys tilhængere i deres strukturpædagogiske iver tror. Som tidligere nævnt bekendte Vygotsky sig dog også til en mere åben opfattelse af læringens veje, idet han med sin teori om det indre sprog fremhævede menneskets indre tankeverden som et potentiale for udvikling af erkendelse og ideer, hvilket straks gør læring til meget mere end appropriering af kulturens koder og gør hans tænkning mere kapabel for tænkere, der som dette essays forfatter ikke accepterer den blodfattige tese om læring som kulturel internalisering. Læring og frihedPiaget og Vygotsky henter altså deres inspiration forskellige steder i europæisk filosofi, videnskab og politisk tænkning. ... STEEN BECKLektor, ph. d. ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, og leder af Center for Forskning i Skoleudvikling.