Beskrivelse
Affolkning: Blot på et år er der forsvundet yderligere 10.000 indbyggere fra landdistrikterne, selv om vi samlet set er blevet flere i Danmark.
Af AXEL PIHL-ANDERSEN
Mens politikerne diskuterer udkantsproblemer på livet løs, søger befolkningen i stigende grad til byerne, og især udkantsområdernes landdistrikter affolkes hurtigere og hurtigere.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens landets samlede befolkning er øget med godt 23.000 i det seneste år, er der blevet ca. 10.000 færre i landdistrikterne siden den 1. januar 2009.
I løbet af de seneste 10 år er landdistrikternes samlede befolkning gået tilbage fra godt 796.000 indbyggere til 728.000. En affolkning på 68.000, der vel at mærke først og fremmest sker i landområderne i Lolland-Falster, dele af Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland, som forskerne tidligere har karakteriseret som »den rådne banan«. Flere eksperter peger på, at afviklingen trods politikernes forsikringer om et mere lige Danmark tværtimod accellererer lige nu, hvor både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i større og større grad samler sig i byerne, mens arbejdspladser i landområdernes gamle erhverv som landbrug, småindustri, fiskeri og håndværk forsvinder.
Danmark i to hastigheder
»Udviklingen er accellererende og klokkeklar: Erhvervsstrukturen er under kraftig forandring, og beskæftigelsen falder markant i yderområder, mens byerne vinder mere og mere.
Vi må konstatere, at vi har et Danmark i to hastigheder,« siger centerleder, professor Flemming Just fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet er enig.
»Selv om det er forår, og lærkerne synger, er det svært at bevare optimismen.
Mange landområder kan simpelthen ikke længere tilbyde ordentlige levevilkår, og både i antal og i procent bliver det en mindre og mindre del af Danmark,« siger han.
Næsten to millioner svarende til flere end hver tredje dansker af en befolkning på 5,5 millioner bor i dag i en by med over 50.000 indbyggere.
Og på blot et år er indbyggertallet i byer på over 20.000 indbyggere steget med ca.
64.000 indbyggere, mens indbyggertallet på landet og i de små byer på under 1.000 indbyggere i samme periode er faldet med knap 20.000.
Undtagelsen er landdistrikter tæt på de store byer som f. eks. i Nordsjælland og Østjylland, hvor befolkningen stadig er tæt på mange arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og kulturtilbud.
Dansk Erhverv repræsenterer ca. 20.000 servicevirksomheder, og cheføkonom Jens Brendstrup advarer mod en stadig mere skæv udvikling, hvor befolkningen flygter fra landdistrikterne.
»På længere sigt havde vi forestillet os, at landområderne skulle bære en stor del af turisterhvervet, men det nytter jo ikke noget, hvis de områder i mellemtiden nærmest er blevet helt affolket.
Lige nu accellerer den udvikling hurtigere end nogensinde,« siger Jens Brendstrup.
Han peger på, at den store udfordring for landdistrikterne ligger i at udnytte den ændrede erhvervsstruktur med tab af arbejdspladser inden for industri, landbrug og håndværk.
Økonomisk gulerod
»Landbrugsejendomme og produktionsbygninger, der ikke længere er i brug, kan indeholde potentiale til andre aktiviteter. Det handler om at gå nye veje, tænke nye produkter og samarbejde på tværs af erhvervsstrukturen,« siger Jens Brendstrup, der håber på, at turismen kan skabe endnu flere arbejdspladser i de hårdt ramte yderområder.
Samtidig peger han på, at politikerne må sørge for en økonomisk gulerod for at få folk til at blive i yderområderne.
»Pendlerfradraget er noget af det mest effektive, og det kunne man gøre endnu mere attraktivt,« siger han.
Skives borgmester, Flemming Eskildsen (V), der tidligere har repræsenteret foreningen "Det Skæve Danmark", foreslår afgiftslettelser for folk i yderområderne.
»Landspolitikerne bliver nødt til at gennemføre en adfærdsregulerende indsats for at gøre det mere attraktivt at bo i yderområderne.
Afgiftslettelser baseret på postnumre er en oplagt mulighed,« siger Flemming Eskildsen, der også mærker søgningen fra land til by i sin egen kommune.
Professor Flemming Just vurderer, at ungdommen ikke alene søger byerne pga.
uddannelse og arbejde, men også fordi unges syn på selvrealisering stort set kun afspejler sig i bykulturen.
»For det første er alt, hvad børnene møder i medierne, målrettet livet i byen. Og de unges forventninger, deres individualistiske livssyn og ønske om mange valgmuligheder er også tæt forbundet med byen. I den sammenhæng er gamle dages fællesskab på landet helt væk,« siger Flemming Just .
Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet siger, at hele hans barndomsdanmark er ved at bukke under. Og intet tyder ifølge Jørgen Møller på, at den udvikling vender.
Han konstaterer, at ikke alene bliver der færre og færre job, men også at færre skoler, dårlige bredbåndsforbindelser, en ny lukkelov, dårligere kollektiv trafik, dyre barmarksværker m. m. er med til at forstærke tilbagegangen.
Politisk vilje
»Kommunerne har et stort ansvar for, hvor befolkningen lokaliserer sig, men det er også på tide, at Christiansborg-politikerne vågner op,« siger Jørgen Møller.
Forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener, at der er en reel konflikt mellem det generelle ønske om lige udvikling i hele landet - og så det, der er muligt.
»Vi kan se, at globaliseringen, vores egen strukturreform, de store uddannelsesinstitutioner, færre og større sygehuse m. m. alt sammen er med til at skabe en udvikling omkring byerne.
Om man vil betale for, hvad det koster at holde liv i en mere decentral model, er til syvende og sidst et spørgsmål om politisk vilje,« siger Hans Thor Andersen.
Leder, Debat, side 18.
| Periode | 1. maj 2010 |
|---|