Patienter med psykiske lidelser afvises på psykiatriske sygehuse trods ret til udredning og behandling, skriver fagmagasin. Ekspert kalder afvisningerne for »ulovlige«.
Når personer med psykiske lidelser får en henvisning fra egen læge til et psykiatrisk hospital, så skal de kunne regne med at blive udredt og behandlet. ... Men det er langt fra lovligt, vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet. ... Mens Kent Kristensen mener, at det er et brud på både sundhedspersonalets og patienternes retssikkerhed, når det er op til behandlere at prioritere behandlingerne, kan Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), ikke genkende billedet af, at der skulle være løse kriterier for, hvilke patienter der tilbydes behandling. Til magasinet skriver formanden i et skriftligt svar således, at han har en klar forventning om, at hvis der sker en afvisning af en patient, så er det ud fra saglige og faglige begrundelser, eller fordi henvisningen trods fokus på god og klar henvisning alligevel er mangelfuld.