Det selvbiografiske i litteraturen

Presse/medie

Beskrivelse

Det selvbiografiske i litteraturen

20. februar 2007 kl. 14:03 på P2

Det lignede den fuldkomne succes for forfatteren Knud Romer, da han i samme uge løb med både "De Gyldne Laurbær" og Weekend-avisens litteraturpris for sin storsælgende, selvbiografiske debutroman "Den som blinker er bange for døden" - men Knud Romer har ikke fået ro til at hvile på laurbærene, for de seneste par uger er tidligere klassekammerater, lærere og bekendte myldret frem i aviserne med en hård kritik af bogens troværdighed. Budskabet er, at Knud Romer overdriver og lyver i fremstillingen af sin barske opvækst som mobbeoffer i et fjendtligt indstillet Nykøbing Falster.
Lektor ved Nordiske studier og Sprogvidenskab, Poul Behrendt, er i studiet hos Steen Bille. Her kommer Behrendt med sin vurdering af Knud Romers roman

***   

I bogen "Selvskreven - om litterær selvfremstilling" kredser en række skribenter om forholdet mellem værk og forfatter i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed. Skal vi f. eks opfatte Jørgen Leths "Det uperfekte menneske" som en underskrevet tilståelse eller er det litterær fiktion?  Lektor på Syddansk Universitet, Jon Helt Haarder, mener at de traditionelle opfattelser af biografiske fænomener ikke altid slår til når man skal besvare den slags spørgsmål, og derfor har han lanceret begrebet "performativ biografisme"

***   

En af de danske forfattere, der har eksperimenteret mest radikalt med at bruge det selvbiografiske stof er Claus Beck-Nielsen. I 2002 erklærede han i romanen Selvudslettelser Claus Beck-Nielsen for død, og året efter udsendte han biografien "Claus Beck-Nielsen 1963-2001". Da biografien udkom mødte Louise Witt-Hansen forfatteren på Vestre Kirkegård, hvor de ledte efter Claus Beck-Nielsens gravsten

Periode20. feb. 2007

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelDet selvbiografiske i litteraturen
    Mediets navn/udløbDR, P2
    MedietypeRadio
    Dato20/02/2007
    PersonerJon Helt Haarder