Den triatlet-afhængige chef kan afskrække sine medarbejdere

Beskrivelse

Der er langt fra datidens stormavede direktører til i dag, hvor topchefen ofte skal fremstå hyperenergisk og gerne som minimum løbe maraton. Men man skal passe på med at drage for mange paralleller mellem sportens verden og erhvervslivet, advarer eksperter. Du musst dein Leben ändern." Titlen på den tyske filosof Peter Sloterdijks 722 siders mammutværk fra 2009 er ikke til at tage fejl af. ... Lektor og ph. d. ved Institut for Idræt ved Syddansk Universitet Kristoffer Henriksen hopper med på vognen: »Generelt kan man sige, at hele denne udholdenhedsidræt og ekstremsport er et led i en trend, der handler om individualisering og selviscenesættelse på alle mulige måder, og der er ledere hverken mere eller mindre refleksive i forhold til alle mulige andre mennesker. ... Men hvis man lykkes med f. eks. at løbe under 10 timer på en ironman, så er det fuldstændig under din egen kontrol. Der tror jeg, vi finder noget ro og overskuelighed i en verden, som kan være utrolig kompleks,« siger han. Arbejder ikke med sig selvDer er under alle omstændigheder ingen tvivl om, at ambitionsniveauet for kransekagefigurerne i dagens globale glidebane skal være høje. Og føler man ikke, at man er helt gearet til profitmaksimering, erobring af markedsandele og strategiske fusioner, kan man socialisere sig selv gennem kroppen til at blive mere fit for fight, mener Hans Bonde: »Jeg mener helt klart, at der er en fare for, at det her med at fremvise en perfekt krop med tonede muskler bliver et accelererende krav. På den måde arbejder man sådan set ikke med at finde frem til sig selv eller sine personlige kvaliteter, men mere på at skabe den perfekte, glansfyldte fremtoning, som kan slå de andre i gulvet, når man kommer ind i bestyrelseslokalet.« Og her, mener flere af de adspurgte, skal man passe på som high performing leder. For en ting er, hvordan de andre fra bestyrelsen eller lederkredsen ser på en.