De forsker i planter, elefanter og mennesker ... Hvad har de til fælles?

Presse/medie

Beskrivelse

Et nyt videnskabeligt selskab skal samle demografer og biologer. Selskabet har netop holdt sit første møde i Odense, hvor der blev præsenteret forskning i alt fra planter og elefanter til mennesker. Myrer, vandmænd, fertilitet, elefanter, søstjerner, planters størrelse, ulves hårfarve, små europæiske samfund i USA og konditallet blandt landbeboere i Gambia. Hvis man ser på, hvad medlemmerne af et nyt videnskabeligt selskab forsker i, kan det være meget svært at få øje på fællestræk i deres forskning. Alligevel er forskerne i disse dage rejst fra flere verdensdele til Odense for at samle deres viden på den første konference for det nye selskab, der har fået navnet 'Evolutionary Demography Society'. »Biologi og demografi er to helt forskellige videnskabelige felter, og de snakker kun meget sjældent sammen. De fleste demografer har studeret samfundsfag, og de tænker slet ikke på dyr eller andre organismer end mennesket i deres forskning. Men de to felter har i virkeligheden mange stærke fællestræk, og der er mange fordele ved, at vi samler vores viden,« siger adjunkt i biologi Daniel Levitis fra Max-Planck Center i Odense. Han har stået for at organisere konferencen i Odense, hvor mere end 100 forskere er mødt op for at fortælle om deres forskning og lære af andre forskere.
Periode9. okt. 2013

Mediedækning

1

Mediedækning