Myterne om Det Vilde Vesten har i mere end et århundrede fungeret som den arketypiske amerikanske fortælling; en slags national skabelsesberetning.
Således kan man med fordel kigge nærmere på Western-genren for at få en bedre indsigt i den amerikanske selvforståelse.
Forelæsningen vil trække en tematisk tråd gennem et århundredes western-myter, ikke kun de populære westernfilm, men også i litteratur, kultur og politik.
Forelæsningen forklarer, hvilke historiske og kulturelle baggrunde myterne om maskulinitet, vold og ære stammer fra, og hvordan de er blevet holdt i live og stadig fylder meget i nutidens amerikanske populærkultur.
Emneord: Western, helte, western, USA