Økonomisk gevinst for kommunerne

  • Torben Larsen

Presse/medie

Beskrivelse

 

Økonomisk gevinst for kommunerne

 

Den behandling, der hjælper borgere med hjerneskade til at kunne klare sig bedre i hverdagen, giver også kommunerne en økonomisk gevinst på længere sigt. Så enkelt kan man gøre det økonomiske regnskab op

 

Interview med seniorforsker Torben Larsen, CAST, Syddansk Universitet

 

Det der er godt for patienterne, det er også godt for kommunekassen.

Mere indviklet behøver regnskabet ikke at være i følge seniorforsker Torben Larsen.

- Når jeg siger, at regnskabet er så enkelt, hænger det sammen med, at behandlingen i forhold til mennesker med hjerneskade ikke er et spørgsmål om liv eller død. Den handler om at tilrettelægge og udføre en langsigtet indsats, som gør disse mennesker i stand til at være så selvhjulpen som muligt set i et langt livsperspektiv. Og jo mere selvhjulpne, de er i hverdagen og jo længere. de kan blive i eget hjem - jo mere sparrer kommunen på sigt i forhold til udgifter til eksempelvis hjemmehjælp og plejeboliger, understreger forskeren.

Han har gennemført en sundhedsøkonomisk analyse af Hjerneskadecenter Nordsjællands projekt Rehabilitering i hjemmet.

 

Signifikant forskel

Erfaringer fra rehabiliteringsprojektet viser, at den målrettede rehabiliteringsindsats i hjemmet var med til at de hjerneskadede borgere en meget betydelig forbedring af deres daglige funktionsevne set i forhold til den kontrolgruppe, som også var med i undersøgelsen. Og da udgifterne var nogenlunde de samme for begge grupper, viste den sundhedsøkonomiske analyse, at der var et meget bedre resultat ved at gennemføre rehabiliteringen i hjemmet.

- Det er usædvanligt, at vi med så lille et projekt kan påvise en statistisk signifikant forskel. Men det kunne vi i dette projekt, og derfor kan jeg konkludere, at der er en stor økonomisk gevinst på sigt ved at gennemføre indsatsen i hjemmet, fastslår Torben Larsen.

Men han understreger vigtigheden af, at effekten er målbar i forhold til indsatsen for den enkelte borger, hvis det skal give den økonomiske effekt.

- Det er ikke nok, at terapeuterne fornemmer, at behandlingsindsatsen virker godt på den enkelte borger og dennes pårørende. De skal kunne måle og dokumentere fremskridtene for borgeren, hvis det også skal have en afsmittende effekt på økonomien. Altså at en kommune eksempelvis kan se, at et velfungerende rehabiliteringsforløb i hjemmet betyder, at kommunen kan udskyde en flytning til en plejebolig til et år eller to. Det er afgørende i forhold til den økonomiske afsmitning, pointerer Torben Larsen og tilføjer:

- Men kommunerne skal være parate til, at den økonomiske gevinst først viser sig på lidt længere sigt. Mange kommuner vil opleve, at udgifterne til rehabiliteringen i første omgang er lettere stigende på grund af den intensive indsats, men der er en økonomisk gevinst på længere sigt. Det har vi evidens for at sige.

Forskeren mener, at kommunalreformen har været med til at skabe de rette faglige og organisatoriske forudsætninger for, at kommunerne kan tilrettelægge rehabiliteringen på en mere hensigtsmæssig måde og dermed kan se frem til økonomiske besparelser på længere sigt.

 

Neuroøkonomi

I forskningsmæssige miljøer rundt i Europa er ved at opstå et nyt begreb, som bliver kaldet for neuroøkonomi. Det er en ny disciplin, hvor forskere via scannere kan registrere og måle hjernens reaktioner på følelsesmæssige og fornuftsmæssige beslutningsprocesser.

- Neuroøkonomien bygger på den antagelse, at hjernen fungerer bedst i et samspil mellem følelser og fornuft. Og at man får mest ud af hjernens kapacitet, hvis man stiller den i beslutningsprocesser, hvor den kan forene følelser og fornuft, siger Torben Sørensen og tilføjer:

- Hvis vi overfører den tankegang på rehabiliteringen, så er min pointe, at rehabiliteringen i hjemmemiljøet i højere grad aktiverer de følelsesmæssige dimensioner i hjernen end de fornuftsmæssige. Det giver den hjerneskadede en større grad af tryghed, fordi træningen foregår i kendte omgivelser, hvor der umiddelbart er en stor overførselsværd fra den ene aktivitet til den anden.

Han vil på ingen måde underkende betydningen af den fysiske træning. Den er også meget vigtig, men han mener, at hjernens vigtigste funktion ligger på det følelsesmæssige plan.

 

Ny rehabiliteringskultur

Torben Larsen påpeger, at projekt rehabilitering i hjemmet på mange måder var tilrettelagt ud fra denne tænkning. Og han slår derfor til lyd for, at der bliver skabt en ny rehabiliteringskultur i kommunerne, som bygger på et positivt livssyn frem for den apparatfejlsmodel, som er fremherskende i mange dele af sundhedssystemet.

- Hvis vi skal overføre denne tankegang til rehabiliteringen, så er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, hvordan de kan tilrettelægge deres behandlingsstrategier ud fra en neuroøkonomisk tilgang, hvor de tager udgangspunkt i det positive i situationen og arbejder målrettet med at stimulere de følelsesmæssige sider af behandlingen, siger Torben Larsen.

Han pointerer, det er vigtigt, at denne tænkning også smitter af på ledelsesniveauet i kommunerne, således at organisationen er gearet til at indarbejde en ny rehabiliteringskultur, hvor der både er muligheder for forbedring af livskvaliteten for mennesker med hjerneskade samtidig med, at der er store potentielle besparelser på økonomien.

 

Samarbejde på tværs

Ifølge forskeren skal de nye kommuner passe på, at de ikke falder i den grøft, at de nu vil gøre altid selv, bare fordi de er blevet større. For selv om den større volumen giver dem bedre muligheder for at skabe nogle mere kvalificerede faglige miljøer, er der alligevel nogle højt specialiserede faglige problemstillinger på hjerneskadeområdet, som de med fordel kan rekvirere hjælp til at finde de bedst mulige løsninger på.

- Erfaringerne fra rehabiliteringsprojektet viser, at det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de afgivende sygehuse og de modtagende kommuner, så de kan få koordineret og startet behandlingsforløbene bedst muligt, siger Torben Larsen og tilføjer:

- Det er også vigtigt, at kommunerne rekvirerer den fornødne hjælp fra de institutioner, der har en specialviden på dette område, i de komplicerede sager, hvor kommunerne ikke selv har den nødvendige ekspertise.

Ellers er der stor risiko for, at kommunerne ikke kommer til at score den mulige økonomiske gevinst, fordi de ikke får iværksat den rette behandling i de enkelte sager.

Leder af stort EU projekt

Afslutningsvis fortæller Torben Larsen, at det ikke kun er i Danmark, der bliver arbejdet med disse tanker. CAST fra Syddansk Universitet er blevet udpeget til at koordinere et stort EU projekt, hvor de skal arbejde med at udvikle rehabiliteringsindsatsen.

Emne

Projekt "Rehabilitering i hjemmet" fra Hjerneskadecenter Nordsjælland
Periode6. aug. 2008

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelØkonomisk gevinst for kommunerne
    Mediets navn/udløbINFO fra Hjerneskadecenter Nordsjælland til danske kommuner
    MedietypeTryk
    Dato06/08/2008
    PersonerTorben Larsen