Beskrivelse
Forskningsprojekt: Vuggestuepædagogik under udforskningMålet med forskningsprojektet er at sætte fokus på det småbørnspædagogiske arbejde (forstået som pædagogisk arbejde på 0-2 års området i både rene vuggestuer og i integrerede institutioner). En stor del af retorikken omkring det småbørnspædagogiske område synes til stadighed at være domineret af klassiske udviklingspsykologiske forståelser omkring mor-barn-tilknytning, en tilgang, der i ringe grad tager højde for muligheder og udfordringer i nutidens børneliv blandt mange andre jævnaldrende børn, professionelle voksne samt børnelivet på tværs af hjem og institution (Haavind, 2011; Kousholt, 2011; Singer, 1993). Samtidig peger vores seneste forskningsprojekt omkring små børns institutionsliv på, at der i institutionerne foregår en lang række aktiviteter, og er en række udfordringer og dilemmaer omkring det at støtte op omkring børns liv og deltagelsesmuligheder, der ikke kan rammesættes af en sådan klassisk forståelse (Røn Larsen & Stanek 2013; 2014, in prep). Vi savner således kvalificeret viden om og begreber for pædagogisk arbejde i små børns hverdagsliv blandt andre børn og på tværs af hjem og institution, og vi mangler viden om, hvilke betydninger den pædagogiske praksis i småbørnsinstitutioner har for børnenes liv, trivsel, udvikling og læring. Det samlede sigte med de her skitserede projekter er derfor at udvide og udvikle fokus på det småbørnspædagogiske arbejde, dets vilkår og dets betydninger i det lille barns liv. Tanken er desuden at de to projekter kan bidrage til at danne grundlag for en fremadrettet debat om småbørnspædagogikkens indhold, betydning og betingelser. Dette forskningsprojekt er opdelt i to delprojekter som udvikles i samarbejde mellem Maja Røn Larsen fra Roskilde Universitet og Anja Stanek fra Syddansk Universitet. Begge projekter lægger vægt på at udforske vuggestuepraksis i samarbejde med de børn og pædagoger, der lever i den. Det første projekt har fokus på en afsøgning af pædagogers perspektiver på småbørnspædagogik og er baseret på en række interviews med vuggestuepædagoger. Det andet projekt er tilrettelagt som en eksplorativ undersøgelse af småbørnsinstitutionernes pædagogik og hverdagsliv. Det er derfor bygget op omkring kontinuerlige, fortløbende diskussioner i en fast projektgruppe med pædagoger fra vuggestuer og vuggestueafdelinger i integrerede institutioner, suppleret af observationer fra hverdagen i institutionerne. Projekterne vil blive afrapporteret selvstændigt.
Forskningsprojektleder Øvrige projektdeltagere: Videnskabelig assistent Solmai Sofia Mikladal, SDU Ph.d. og Adjunkt Maja Røn Larsen, RUC
Periode | 1. apr. 2014 → 31. dec. 2031 |
---|---|
Sted for afholdelse | Ukendt, Danmark |
Dokumenter og Links
Relateret indhold
-
Publikationer
-
Små børns hverdagsliv: situeret pædagogisk faglighed i vuggestue og dagpleje
Publikation: Bog/rapport › Monografi › Forskning › peer review
-
Vuggestuepædagogik under udforskning - del 1: Praksisperspektiver på vuggestuepædagogik
Publikation: Bog/rapport › Rapport › Forskning › peer review