Udvikling af de landlevende hvirveldyr

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

En af de vigtigste processer i vor udviklingshistorie er de firbenede hvirveldyrs, tetrapodernes, opståen. På Darwins tid var denne overgang meget dårligt belyst i fossilhistorien (man talte om ’missing links’, en uheldig betegnelse, som desværre stadig bruges), men efter 150 års forskning ved vi meget mere om udviklingshistorien.


Tetrapoderne opstod for ca. 370 millioner år siden, men gik først på land langt senere. Udviklingshistorien er belyst ved en række fantastiske fossiler fundet i de seneste år, men også ved sammenligning af nulevende arter. I mit foredrag vil jeg beskrive, hvordan tetrapoderne gradvist blev tilpasset til livet på land. Foredraget vil tage udgangspunkt i fossilhistorien , sammenlignende fysiologi og biofysik . Jeg vil også beskrive min forskning i udvikling af hørelse hos tetrapoderne, navnlig af systemet med mellemøre og trommehinde, som er en tilpasning til at høre luftbåren lyd.
Periode29. jan. 2009
BegivenhedstitelUdvikling af de landlevende hvirveldyr
BegivenhedstypeKonference
PlaceringSDU, Odense