Skriv!Les! 2022

Beskrivelse

ABSTRAKT: TITEL OG BESKRIVELSE
Forsker-praktiker-samarbejde om udvikling af faglig skrivning i gymnasiet
Præsentation af et forskningsdesign og en caseanalyse
(Peter Hobel)
Dette paper stiller følgende forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå praktikeres og forskeres samarbejde om at udvikle didaktisk viden i situationer, hvor interventioner møder allerede eksisterende praksis inden for de gymnasiale uddannelser? Og hvordan kan vi modellere denne udviklingsproces?
Paperet præsenterer et design for forsker-praktiker-samarbejdet om at ændre og udvikle en etableret praksis og illustrerer det med en case: et treårigt udviklings- og interventionsprojekt på et dansk gymnasium om skrivning i alle fag. Designet er samtidig et forskningsdesign. Der er tale om en teoretisk modellering, der gør det muligt at forstå samarbejdet og analysere dets resultater.
I forlængelse af virksomhedsteorien (Leontjev 2002, Engeström 2003, 2011, 2012) forstås skolen som et komplekst virksomhedssystem. Når forskningen som virksomhedssystem via en intervention indgår i samarbejdet med skolen, bliver det yderligere komplekst. Intervention forstås som en intentionel påvirkning af eksisterende praksis, som en ikke-lineær og iterativ proces, hvor praktikere og forsker producerer viden om, hvordan man kan ændre praksis. Dette kan forstås som en vertikal reformuleringsproces af reformkrav og som en horisontal reformuleringsproces af skolens selvforståelse. Udvikling forstås således ikke som ’implementering’, men som en aktiv og dynamisk udviklingsproces. Dette ses i sammenhæng med begrebet ’didaktisk udviklingsledelse’, der dækker over undervisnings- og skoleudvikling, der er drevet af didaktisk udviklingsinteresse, men i professionaliserede former og med en markeret ledelsesfunktion (Krogh og Raae 2020).
Paperet præsenterer 4 modeller. Den første viser, hvordan der i forbindelse med en intervention kan etableres et reflektorium som et tredje virksomhedssystem mellem praktikernes og forskningens. Den anden og den tredje viser, hvordan vertikale og horisontale reformuleringsprocesser foregår. Og den fjerde viser, hvordan en intervention i et tidsperspektiv kan forstås som et iterativt double-loop-forløb.
Paperet argumenterer for, at et sådant interventionsprojekt kan udvikle ny viden i en ekspansiv læringsproces. Der kan foregå en sidelæns begrebsudvikling (Engeström 2012), hvor praktikere og forskere sammen udvikler nye redskaber, der omsat i handling kan bidrage til at ændre eksisterende praksis.
Designets anvendelighed i forbindelse med interventioner og analyse af interventioner illustreres gennem en fremlæggelse af resultater fra et treårigt udviklings- og interventionsprojekt om skrivning i alle fag på et dansk gymnasium. Projektet blev sat i gang foranlediget af et skoleinternt formuleret behov for at styrke elevernes akademiske skrivning (det horisontale niveau) og af ’det gymnasiale skriveprogram’ (Christensen og Krogh 2020), der har sin rod i gymnasiereformerne i 2005 og 2017 og i skriveforskningen (det vertikale niveau). Projektet havde således både interne og eksterne perspektiver.
Et vigtigt fund fra projektet er, at udvikling af faglig skrivning i alle fag kræver, at lærere og elever i skriveprocesser og i vejlednings- og feedbackprocesser har et stærk fokus på skrivningens mesoniveau: formulering af og kobling af fagligt valide sætninger (Blåsjö og Josephson 2018, Christensen og Hobel 2021). Bl.a. teksttrekanten, kriterielister og modeltekster blev introduceret og videreudviklet som begreber og redskaber til at facilitere dette arbejde.
Paperet diskuterer designets anvendelighed i forbindelse med både forskning og skoleudvikling.
Referencer kan ses her: https://tidsskrift.dk/sammenlignendefagdidaktik/article/view/127572

Periode	9. maj 2022 → 11. maj 2022
Begivenhedstype	Konference
Placering	Trondheim, NorgeVis på kort
Grad af anerkendelse	International