Norden mellem Napoleon, Bismarck, NATO og EU

Glenthøj, R. (Deltager)

Aktivitet: Deltagelse i faglig begivenhedOrganisering af eller deltagelse i workshop, kursus, seminar eller lignende

Beskrivelse

I anledning af 100 året for Genforeningen afholder Nordisk Råds danske delegation i Folketinget et offentligt møde om Norden og det slesvigske spørgsmål.

Til det offentlige møde forsøges at besvare spørgsmål som hvorfor Norden ikke blev samlet før eller efter den katastrofale 2. slesvigske krig i 1864, når så mange forudsætninger var til stede for at det kunne være sket. Og hvorfor mislykkedes man efter 1945 med en nordisk forsvarsunion?
Norden og det slesvigske spørgsmål
Opgøret om hertugdømmerne var et storpolitisk spil, som i høj grad involverede Danmarks nordiske nabolande. Skandinavismen var en væsentlig politisk og kulturel drivkraft i 1800-tallet, og det slesvigske spørgsmål blev – langt mere end de fleste forestiller sig det – omdrejningspunktet for, hvilken form for fællesskab der skulle præge Norden fremadrettet. I kølvandet på Første Verdenskrig ydede kulturpersonligheder og politikere i særligt Norge og Sverige moralsk opbakning til en løsning af det slesvigske spørgsmål ud fra danske ønsker, og den nordiske støtte indgik i debatten i den Tyske Rigsdag i kølvandet på Første Verdenskrig.

Både Norge og Sverige kom på den baggrund med i den internationale kommission, der gennemførte afstemningerne i 1920. For de dansksindede i grænselandet blev det nordiske fællesskab en vigtig del af deres nationale identitet, og det kan stadig mærkes i dag, hvor aktive nordiske foreninger, nordiske venskabsforbindelser og et nordisk kontor for Sønderjylland-Slesvig dyrker fællesskabet med de nordiske lande. Norden er også en væsentlig del af Slesvig-Holstens internationale samarbejde. I 2016 blev Slesvig-Holsten observatør i Nordisk Råd.

I jubilæumsåret 2020 har Danmark desuden formandskabet for Nordisk Ministerråd. Og i 2021 har Danmark formandskabet for Nordisk Råd. Markeringen af 100-året får derfor også en nordisk dimension.
Ny bog gør op med det traditionelle syn på skandinavismen og det slesvigske spørgsmål
1800-tallets politiske skandinavisme er ofte blevet set som en drøm skabt af en beruset ungdom, der uundgåeligt måtte falde til jorden, så snart det mødte den politiske virkelighed. En virkelighed, hvis endemål var de demokratiske nationalstater, som Norden i dag består af.

Denne gængse tolkning af historien stemmer imidlertid ikke med de skandinaviske kilder eller den politiske og nationale udvikling i resten af Europa i det 19. århundrede. I en ny bog gør historikerne Rasmus Glenthøj (Syddansk Universitet) og Morten Ottosen (Krigsskolen, Oslo) op med dette syn. De når bl.a. frem til, at den eksisterende forskning i for høj grad har været farvet af skandinavisternes politiske modstandere.

I lyset af periodens parallelle samlingsbevægelser i Italien og Tyskland sandsynliggør de to forskere, at den politiske skandinavisme – på dramatisk vis – var langt tættere på at blive realiseret i 1850’erne og 1860’erne end tidligere antaget. Den politiske skandinavisme var uløseligt forbundet med det slesvigske spørgsmål, og hermed med Sønderjyllands historie.

Ligeledes belyser historikerne Ruth Hemstad, professor Thorsten Borring Olsen og fhv. chefredaktør dr.phil Bo Lidegaard spørgsmålet.
Periode27. jan. 2020
BegivenhedstypeSeminar
PlaceringKøbenhavn, Danmark
Grad af anerkendelseInternational