Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidrag › Konferenceoplæg
Beskrivelse
Vi elsker en god historie, men der er næppe nogen fortælling, som er vigtigere for os, end den om vores eget liv. Hele vores identitet hviler på, hvilken historie vi bærer rundt på. Livsfortællinger er med andre ord livsvigtige.
På CREATE Konference 2023 undersøger vi livsfortællingen og prøver at forstå, hvordan vi som mennesker former vores personlige historie gennem erfaringer og erindringer. Udover det faglige blik vil konferencen denne gang byde på en workshop, hvor du selv skal reflektere over din egen livsfortælling. Derudover kan du møde en række kunstnere, der har givet os historier, som påvirker og måske endda ændrer vores egen opfattelse af det liv, vi lever. Da konferencen er vokset ud af sine vante rammer, byder vi denne gang indenfor i Svendborgs smukke Guldsal i hjertet af byen. Forplejningen står Le Clos for. Vi glæder os til at se dig.
LIVSFORTÆLLINGER Guldsalen Borgerforeningen, Svendborg Teater Ramsherred 4, 5700 Svendborg