Laparoskopisk ultralydsskannings værdi ved primær resektion for colorectal cancer: Et prospektivt radomiseret multicenter studie

Ellebæk, S. B. (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Abstract:
Baggrund: Hos patienter med colon og rectum cancer (CRC) findes på diagnosetidspunktet synkrone levermetastaser hos op mod 20 %. Trods forbedrede præoperative skanninger opdages levermetastaser først hos nogle patienter peroperativt.
Intraoperativ ultralydsskanning (IOUS) af leveren anses som ”guldstandard” ved åben kirurgi for CRC. IOUS har i adskillige studier vist signifikant bedre detektionsrate for mindre levermetastaser sammenlignet med præoperative skanninger. Med indførslen af laparoskopisk resektion forsvandt muligheden for IOUS, men laparoskopisk ultralydsskanning (LUS) har været tilgængelig i over 15 år. Trods dette benyttes LUS ikke rutinemæssigt.
Formålet med nærværende undersøgelse var at evaluere værdien af LUS ved primær laparoskopisk resektion for CRC.
Metode: Design prospektivt, randomiseret multicenter studie. Patienterne (pt) blev randomiseret til enten laparoskopi (LAP) eller laparoskopi + LUS (LAP+LUS). I LAP-armen blev forholdene intraabdominalt vurderet ved standardiseret laparoskopi før resektion. I LAP+LUS-armen blev der suppleret med LUS af leveren, tumor og retroperitoneum. For at evaluere oversete metastaser blev der foretaget en 3-faset CT skanning af abdomen efter 3 måneder.
Resultater: 300 pt blev inkluderet, 43 pt blev ekskluderet. Fordelingen var 128 pt i LAP og 129 pt i LAP+LUS. Grupperne var sammenlignelige med hensyn til demografi, T- og N-stadie.
I LAP+LUS-armen fandt man 3 pt med peritoneal karcinose, 1 pt med lymfeknude metastaser langs aorta, 1 pt med non-resektabel tumor og 0 pt med levermetastaser. Der blev rejst mistanke om 4 pt med levermetastaser og 1 pt med lymfeknude metastaser, men opfølgning eller resektion viste benigne forhold.
Til sammenligning fandt man i LAP-armen 1 pt med overfladiske levermetastaser.
Ved CT-kontrol fandt man i LAP+LUS-armen 1 pt med levermetastaser og ingen i LAP-armen.
Konklusion: LAP+LUS ændrede T og M-stadiet hos 3.9 % af pt sammenholdt med 0.8 % af pt i LAP-armen. LAP+LUS rejste mistanke om M-sygdom hos 3.9 %, men her fandtes benigne forhold.
Periode12. nov. 2015
Sted for afholdelseDansk Kirurgisk Selskabs Årsmøde
BegivenhedstypeKonference
PlaceringKøbenhavn, Danmark