Læring, vidensdeling og stedsbestemt information: Universitetsuddannelserne står over for en række udfordringer, når de skal forberede de studerende til arbejde i og med en branche hvor både teknologien og konkurrencevilkårene er under hastig forandring.

Niels Christian Nielsen (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Denne forelæsning tager sit udgangspunkt i de udfordringer som universitetsuddannelserne står over for, når de skal forberede de studerende til arbejde i og med en branche hvor både teknologien og konkurrencevilkårene ændrer sig hastigt. Der er brug for at branchen kan tilgå og bruge den viden vi skaber som forskere, og omvendt for at vi som forskere, undervisere og studerende kan vide hvilke muligheder og udfordringer der er ude i den virkelige verden. Her kan de eksisterende veje til publicering og regler for ophavsret være en stor hindring for vidensdeling og samarbejde. Samtidig har vi set en hastig udvikling i internetbaserede sociale medier, i systemer til deling af brugergenererede data, og i "open source" tilgange til softwareudvikling. Jeg vil derfor komme med nogle bud på, hvordan disse tendenser kan forenes i en ny tilgang til læring og undervisning, og illustrere det med eksempler fra INNOTOUR-platformen der netop er under udvikling til brug for både turismeuddannelserne i Esbjerg, i en regional udviklingsproces og i det internationale forskningsmiljø. Undervejs vil jeg også illustrere med eksempler fra mit eget forskningsfelt: stedsbestemt information i turisme, hvor en "ny geografi" baseret på brugergenereret information er ved at udvikle sig.
Emneord: turisme, stedsbaseret information, innovation, e-læring
Periode10. mar. 2010
BegivenhedstitelLæring, vidensdeling og stedsbestemt information
BegivenhedstypeKonference
PlaceringAalborg, Danmark

Emneord

  • turisme
  • stedsbaseret information
  • innovation
  • e-læring