Læreruddannelseskonference

Hobel, P. (Oplægsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Beskrivelse

Konference for alle læreruddannere i Danmark. Indbudt til at holde workshop om interkulturel kommunikation. Abstrakt til mit oplæg til workshoppen: I mit oplæg vil jeg diskutere, hvilke muligheder der er for at etablere en forpligtende interkulturel kommunikation i klasserummet. Jeg trækker på erfaringer fra undervisningen i interkulturel pædagogik på SDU, hvor jeg diskuterer etiske og epistemiske problemer med studerende på hold med stor kulturel diversitet. Der er tale om en didaktisk fordobling, idet de studerende både gennemfører diskussionerne og reflekterer over, hvordan de kan gennemføre tilsvarende diskussioner i deres pædagogiske praksis som færdiguddannede professionelle. Mit udgangspunkt er, at et interkulturelt perspektiv er nødvendigt i alle fag, og mit kommunikationsteoretiske udgangspunkt er Jürgen Habermas’ tese om, at denne kommunikation må foregå i et sekulært sprog, der dels transcenderer religiøse og kulturelle sær-sprog, dels er principielt tilgængeligt for alle. Endvidere inddrager jeg James A. Banks’ tese om, at det er nødvendigt at skabe en decentrering af det punkt, hvorfra man ser på og forstår verden, og hvorfra ens vidensskabelsesproces starter.
Periode15. nov. 2016
BegivenhedstitelLæreruddannelseskonference: Tema: Hvordan forberede vi de studerende i læreruddannelse på den flerkulturelle skole?
BegivenhedstypeKonference
PlaceringOdense, Danmark

Emneord

  • interkulturel kommunikation
  • interkulturel didaktik