Aktivitet: Medlemskab › Medlemskab af udvalg, kommission, råd, nævn, forening, organisation eller lignende
Beskrivelse
Jens Holms Biblioteksfond blev oprettet i 1938, da kreaturekspeditør Jens Holm ønskede at hjælpe biblioteket med at yde ”En samfundsnyttig Gerning”. Biblioteket var dengang placeret i Rendebanen, men lokalerne var blevet alt for små.
Jens Holm tilbød at købe hjørnegrunden ved Jernbanegade og Fredericiagade for 135.000 kr. og forære den til biblioteket. Det endte imidlertid med, at der blev oprettet en fond, som ejede ejendommen og som for lejeindtægterne kunne støtte biblioteket med driften.
Jens Holms Biblioteksfond er utrolig værdifuld for biblioteket og borgerne i Kolding Kommune. Der bevilges ca. 500.000 kr. om året til projekter og materialer, og derved bliver det muligt at lave mange spændende arrangementer.
Gennem de seneste år har fonden bl.a. støttet en eventyrskov i børnebiblioteket, krimimesse, Klimawiki, skriveværksted, lydskulptur, netlydbøger og e-bøger. Jens Holms Biblioteksfond støttede også utrolig flot op om bibliotekets store projekt Kolding Krøniken, som resulterede i en imponerende bog om Kolding fra 1908 og op til 2009, hvor projektet blev afsluttet.