Beskrivelse
For at sikre fremtidens cirkulære omstilling skal der ske en optimering af det kredsløb, som materialer og produkter skal igennem fra produktion over forbrug og genbrug til bortskaffelse, sortering og genanvendelse til nye materialer og produkter. Det kræver omfattende viden og mange ekspertiser, gode ideer og tværgående samarbejde, så alle ender når hinanden, og materialernes værdi ikke falder eller går helt til spilde.Gennem SDG Collaboratorium på SDU samles forskere fra teknologi, kemi, økonomi, filosofi og designkultur mm. til samarbejde med erhvervspartnere om cirkulære løsninger. Et af de vigtige perspektiver er bl.a. at viden og kompetence også skal udvikles hos borgerne. Forståelse for produktionsvilkår, produktkvalitet og nye materialer er vigtigere end før. For det kræver mere indsigt og erfaring at vælge de rette produkter, vedligeholde, adskille og sortere dem ved genbrug eller bortskaffelse hvis vi samlet skal sikre en mere ansvarlig adfærd.
På Designmuseum Danmarks nye udstilling ’The Future Is Present’ adresseres de store presserende globale udfordringer med bl.a. temaer om udvikling og genopdagelse af bio-baserede materialer, nye teknologier og bæredygtig mode. Gennem paneldebat med forskerne og firmaer og rundvisning tager vi en dialog om udfordringer og muligheder for at få fremtidens materialekredsløb op i gear.
Periode | 17. nov. 2022 |
---|---|
Begivenhedstype | Seminar |
Placering | København, DanmarkVis på kort |
Grad af anerkendelse | National |
Emneord
- Cirkulær økonomi
- Materialekredsløb
- Bæredygtig design
- klimakrise
Relateret indhold
-
Publikationer
-
Design as a catalyst for the circular economy
Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceeding › Kapitel i bog › Forskning › peer review