Aktivitet: Deltagelse i faglig begivenhed › Organisering af eller deltagelse i konference
Beskrivelse
I en årrække har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation drøftet, om den nuværende honorarstruktur er hensigtsmæssig for en rationel udvikling af almen praksis. Honoreringsmodellen blev alligevel ikke revideret i den nye overenskomst.
I denne session vil de centrale aktører fra hhv. PLO, RLTN samt Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, fremlægge perspektiver, evidens og visioner vedrørende den fremtidige honorerings- og incitamentsstruktur i almen praksis.
•Hvordan påvirker honorarstrukturen kvaliteten af arbejdet og servicen over for patienterne?
•Hvad er produktivt, og hvad er kontraproduktivt?
•Hvad vil det være hensigtsmæssigt at forandre eller fjerne fra overenskomsten?
•Hvordan bidrager honorarstrukturen til det samarbejdende sundhedsvæsen, opgavefordelingen og henvisningsmønstre?
Efter oplæg om den nuværende situation vil der blive debat om visioner og ønsker. Før kurset kan I maile spørgsmål til Jens Søndergaard ([email protected]).