Hjælper træning på patienter med Modic forandringer?

Jensen, T. S. (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

 

Baggrund: Blandt klinikere og forskere er der en fælles forståelse for at rygtræning er en behandling, som kan gives til stort set alle patienter med uspecifikke lændesmerter. I de studier, hvor man har undersøgt effekten af rygtræning, er der ofte en gruppe, som enten ikke responder på træningen eller som får det værre. Ved hjælp af MR-skanning kan man se Modic forandringer, som i litteraturen er beskrevet som en inflammatorisk proces i rygsøjlens knogler. Det er sandsynligt, at patienter med disse forandringer i ryggen ikke har gavn af rygtræning.

 

Formål: Formålet med dette retrospektive studie var at undersøge, om tilstedeværelsen af Modic forandringer kan forudsige det kliniske forløb hos patienter med rygsmerter.

 

Metode: I dette studie inkluderede vi 94 patienter med lændesmerter, som havde fået træning som behandling for deres rygsmerter; 46 patienter med Modic forandringer og 48 uden. Patienterne udfyldte et spørgeskema et år efter at have fået foretaget sin MR-skanning. Det kliniske forløb blev vurderet ud fra patienternes svar på om de havde rygsmerter, daglige smerter, funktionsniveau og hvordan de vurderede effekten af rygtræning. Køn, alder og graden af rygsmerte ved tidspunktet for MR-skanningen blev anvendt i analyserne som potentielt modificerende faktorer.

 

Resultater: Sammenlignet med de patienter som ikke havde Modic forandringer, havde patienterne med Modic forandringer oftere rygsmerter, oftere daglige smerter og den selvvurderede "effekt" af rygtræningen var mindre. I relation til funktionsniveau var der ingen forskel.

 

Konklusion: Resultaterne fra dette studie støtter teorien om at patienter med Modic forandringer er en specific subpopulation indenfor gruppen af patienter med lændesmerter.


Emneord: MR, Modic
Periode16. jan. 2008
BegivenhedstitelRundt om ryggen og frem - Temadage om fremtidens rygbehandling
BegivenhedstypeKonference
PlaceringHerlev, Skejby

Emneord

  • MR
  • Modic