Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidrag › Konferenceoplæg
Beskrivelse
Forfatteren har igennem det meste af det 20. århundrede været skrevet ud af litteraturteorien. Fra formalisme og strukturalisme over nykritik til poststrukturalisme har credoet været, at teksten skulle læses uafhængigt af den biografiske forfatter. I de senere år er den biografiske forfatter imidlertid vendt tilbage fra de døde. Teksten taler ikke længere for sig selv, men læses og fortolkes i stigende grad på baggrund af forfatterens identitet, køn, etnicitet, seksualitet etc. Hvordan skal professionelle læsere forholde sig til det, og hvad betyder det for vores litteraturbegreb? Jeg vil på baggrund af aktuelle debatter optegne nogle af udfordringerne for litteraturstudierne.