Flydende noiagratin: apokalypsen i Theis Ørntofts "Digte 2014"

Thomsen, T. B. (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Abstract: I de seneste år er der indenfor dansk samtidslitteratur blevet udgivet en række værker, der reagerer på miljøforandringerne. Et markant et af slagsen er Theis Ørntofts Digte 2014. Digtsamlingen afviger fra traditionel klimalitteratur med en karakteristisk blanding af galgenhumor og dystopisk alvor. Den præsenterer en selv- og kapitalismekritisk opmærksomhed på privilegier og materielle goder med en legende stilistik. Der er postironisk selvhøjtidelighed og postmoderne tegnfascination. Værket behandler spørgsmålet omkring menneskets mulighed for lykke i en tid, hvor det befinder sig i en eksistentiel krise, der opleves som selvforskyldt, i en verden, der opleves som falden, fremmed og utilregnelig.

I foredraget vil jeg give en karakteristik af Ørntofts kunstneriske tilgang til klimakrisen. Jeg vil analysere en række af digtene ud fra litteraturprofessor Timothy Mortons begreber ”Dark Ecology”, ”Strange Strangers” og ”Object Oriented Ontology”. Jeg vil spørge til digtsamlingens menneskesyn, dens verdensbillede og dens forståelse af apokalypsen. På et stilistisk plan vil jeg analysere digtenes brug af ”jeg” og diskutere, hvordan de heftige metaforer og påfaldende sammenstillinger af ord og lyde bidrager til det samlede udsagn.


To timers forelæsning om apokalypsen, som den kommer til udtryk i Theis Ørntofts digtsamling "Digte 2014" med fokus på de formelle udfordringer, som klimaforandringerne stiller kunsten og litteraturen. Særligt fokus på jeget i litteraturen (udsigelsespositionen), tidsligheden og sproget. Indledt med et historisk rids over apokalypseforestillinger i vestlig kultur og med løbende paralleller til populærkulturelle fænomener.
Periode16. jun. 2015
BegivenhedstitelNordkurs København: Sæt verden ikke er til - apokalyptiske visioner i nyere dansk litteratur
BegivenhedstypeKursus
PlaceringKøbenhavn, Danmark

Emneord

  • Theis Ørntoft
  • dark ecology
  • mørk økologi
  • økokritik
  • apokalypse
  • katastrofe
  • klima og litteratur
  • cli-fi