Efter dommen: Hvad skal vi med retsfølelsen?

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Straffeloven er de seneste 25 år ofte blevet skærpet med henvisning til retsfølelsen. Det har blandt andet bevirket høj belægningsgrad og svære forhold i fængslerne for indsatte såvel som ansatte. Hertil kommer at næsten 1/3 af dem, der har afsonet en fængselsdom, ender tilbage i fængsel indenfor 2 år. Så hvordan straffer vi bedst, med mest nyttige konsekvenser for fremtiden? Kan man finde den rette balance, hvor borgernes retsfølelse tilgodeses samtidig med vi nedbringer antallet af fremtidige ofre for kriminalitet? Bør hensynet til retsfølelsen ophøre ved domsafsigelsen, så resocialiseringen kan begynde under afsoningen? De spørgsmål danner grundlag for Café Exits debat. Gertrud Højlund er moderator, og debatten indledes af Kasper Asmussen, der har afsonet en narkodom. I dag studerer han psykologi og er frivillig i Café Exit. I panelet sidder Mikkel Bjørn (DF), Maria Durhuus (S), fængselsforsker Linda Kjær Minke og forsvarsadvokat Mette Maria Lorentzen.
Periode14. jun. 2024
BegivenhedstitelFolkemødet Bornholm
BegivenhedstypeUdstilling
PlaceringAllinge, DanmarkVis på kort

Emneord

  • Straf
  • Retsfølelse
  • Resocialisering