Bette-Bøv er født på universitetet – og hjælper børn med sproget

Anders Højen (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

”Bette-Bøv laver en talemaskine” er en sjov børnebog skrevet af sprogforsker, forfatter og komiker Anders Højen, som er lektor ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Foredraget vil bevæge sig ad de faglige og personlige veje der har ført til at en forsker laver noget så usædvanligt som en børnebog. Center for Børnesprog er et stort og voksende forskningsmiljø, hvor der forskes i børns sprogtilegnelse. Der er fokus på både teoretiske spørgsmål om sprogtilegnelsen og på anvendt forskning. Bogen om Bette-Bøv er skrevet til brug i forskningsprojektet SPELL, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Her bruges bogen sammen med ni ”almindelige” bøger i et 20-ugers interventionsforløb med 7000 børnehavebørn, hvor pædagoger med et Ipad-baseret program får redskaber til at styrke børns sprog via mere interaktiv læsning. Anders Højen var bl.a. ansvarlig for at finde bøger til projektet, men et stramt bogbudget og vanskeligheder med at finde bøger der tematiserer de ønskede sproglige områder, resulterede i tanken: ”Hvorfor ikke bare skrive en bog selv?”
Periode13. feb. 2013
Sted for afholdelseUnknown external organisation, Ukendt

Emneord

  • Sprogtilegnelse
  • børn
  • børnelitteratur
  • højtlæsning
  • sproglig opmærksomhed