At kalde tingene ved deres rette navn: Fænomenografiens genkomst?

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Beskrivelse

Det er siden Amadeo Giorgis metodologiske pionerarbejde tilbage i’70erne blevet mere og mere comme il faut at tale om ’fænomenologi’ som den grundlæggende metodefilosofiske tilgang til kvalitative studier. Især Giorgis betegnelse descriptive phenomenology har vundet indpas, og mange kvalitative forskere abonnerer i et eller andet omfang på de både epistemologiske og metodologiske grundantagelser om kvalitativ forskning, som Giorgi udviklede igennem sin tilegnelse af Husserls fænomenologiske tilgang og tænkning. Men, spørger jeg nu retorisk, ser vi ikke en hel del eksempler på kvalitative forskere, som hævder at have en fænomenologisk vidensinteresse, men som i virkeligheden gør noget ganske andet end, det de siger, de gør? Fænomenologi handler om at komme til sagen selv, som Husserl formulerede det, men ofte kulminerer såkaldt fænomenologisk kvalitativ forskning ikke i principielle indkredsninger af bestemte fænomeners essentielle kvaliteter, men derimod i nok så interessante, men ikke specielt fænomenologiske, indsigter i hvordan nogen oplever noget. Jeg vil hævde, at det i mange sammenhænge snarere er kvaliteterne af relationen mellem oplevende subjekter og fremtrædende objekter, man som fænomenologisk kvalitativ forsker, i virkeligheden interesserer sig for, og ikke som sådan for sagen selv, sådan som det i grunden er fænomenologiens rette formål at gøre. Jeg vil i oplægget re-aktualisere Göteborg-skolens såkaldte ’fænomenografi’ som et bedre navn for det, som mange indenfor kvalitativ forskning bedriver under overskriften ’fænomenologi’.
Periode25. maj 2021
BegivenhedstitelKvalitativ psykologi
BegivenhedstypeKonference
PlaceringAalborg, Danmark
Grad af anerkendelseNational